Spring til indhold

Fra "hvad er der galt?" til "hvad giver dit barn energi?"

8 trivselsprofiler. Bygget på styrker - ikke diagnoser.
To unge med autisme kan have helt forskellige profiler.
Fordi det handler om HVORDAN din unge trives - ikke hvad der står i en journal.

Udviklet af STU-Guiden · Baseret på Armstrong, Dunn & Mount · Brugt af vejledere i hele Danmark · Gratis

Sådan virker det

01 20 spørgsmål

om jeres barns hverdag og drømme

02 Trivselsprofil

baseret på styrker - ikke diagnoser

03 Skolematch

3-5 skoler der passer til profilen

De 8 profiler

Læs hver profil og mærk hvor I genkender jeres barn. De fleste unge matcher 1-2 profiler.

Trygheds-ankeret

Tryghed er fundamentet. Alt andet bygger ovenpå.

StrukturRutinerForudsigelighedLoyalitetGrundighed

Spørger 'hvad skal vi i morgen?' hver aften. Har sin faste plads. Bliver urolig når planer ændres uden varsel. Men når rammerne er trygge - blomstrer.

  • Finder ro og mening i faste rutiner — ved præcis hvad der skal ske
  • Skaber stabilitet i gruppen med høj pålidelighed i hverdagen
  • Kan fordybe sig intenst når rammerne er trygge og tydelige
  • Viser stærk loyalitet over for både voksne og fællesskab
  • Fast dagsrytme med visuelt skema
  • Få, stabile voksne med klare roller
  • Små hold (max 6-8 elever)
  • Forberedelse inden ændringer ("I morgen gør vi noget anderledes")
  • Fysisk indretning: fast plads, eget rum/zone

Sensation Avoiding — lav sensorisk tærskel med aktiv kontrol. Søger aktivt at reducere uforudsigelige stimuli. Fungerer bedst i miljøer den unge selv kan styre.

Den kreative opdager

Giv plads. Giv tid. Se hvad der sker.

FantasiFordybelseOriginalitetSelvstændighedÆstetik

Sidder med tegneblokken i timevis. Mister tiden. Gør tingene på sin egen måde. Hører ikke altid efter - men kommer med idéer ingen andre havde tænkt på.

  • Ser løsninger andre overser og tænker originalt i praksis
  • Fordyber sig længe i projekter der giver kreativ mening
  • Tager ejerskab når der er frihed til at arbejde på sin egen måde
  • Omsætter idéer til konkrete produkter, skitser eller prototyper
  • Værksteder og kreative rum med materialer tilgængeligt
  • Mulighed for fordybelse (lange blokke, ikke 45-min lektioner)
  • Voksne der vejleder uden at overtage
  • Plads til individuelle projekter
  • Visuel, taktil og æstetisk stimulerende indretning

Sensation Seeking — fordybelse i sanselige oplevelser. Søger aktivt stimuli gennem kreative materialer, farver, lyde og teksturer. Motiveres af æstetisk tilfredsstillelse.

Den sociale brobygger

Fællesskabet er alt. Alene er svært.

EmpatiFællesskabSamarbejdeTilhørsforholdOmsorg

Kender alle. Husker alles fødselsdage. Har det svært alene - men i en gruppe lyser ansigtet op. Fællesskabet er alt.

  • Skaber relationer hurtigt og bygger bro mellem mennesker
  • Har naturlig empati og registrerer hvordan andre har det
  • Løfter samarbejde i grupper med energi og omsorg
  • Motiveres af fællesskab og tager ansvar for gruppens trivsel
  • Aktive gruppeaktiviteter og samarbejdsopgaver
  • Stabilt fællesskab med mulighed for venskaber
  • Faste sociale ritualer (fælles morgenmad, fredagssamling)
  • Voksne der faciliterer relationer, ikke bare underviser
  • Mulighed for at hjælpe andre (mentor-roller, praktiske opgaver)

Sensation Seeking (social stimuli) — motiveres af social kontakt og samhørighed. Kan også have Sensitivity-træk ved konflikter (overvældes af negative sociale signaler).

Den praktiske livsmester

Vis mig det. Lad mig prøve. Så kan jeg det.

HverdagsfærdighederHands-onVedholdenhedKonkretPålidelighed

Vil hellere ordne cyklen end læse om den. Lærer med hænderne. Spørger 'hvorfor skal vi det her?' til alt der føles abstrakt - men mestrer alt der er konkret.

  • Lærer hurtigst når opgaver kan ses, røres og prøves af
  • Omsætter instruktioner til handling med høj vedholdenhed
  • Skaber synlige resultater i køkken, værksted og hverdag
  • Holder fokus når formålet er konkret og anvendeligt
  • Værksteder, køkken, gartneri, dyrepasning — konkrete opgaver
  • Praktikforløb i rigtige virksomheder
  • Voksne der viser og gør — ikke bare fortæller
  • Synlige resultater (portfolio, produkter, billeder)
  • ADL-træning som en naturlig del af hverdagen

Low Registration → Seeking — har brug for tydelige, konkrete stimuli for at registrere input. Motiveres af fysisk, taktilt engagement med opgaven.

Den digitale specialist

Systemet giver mening. Verden udenfor er mere kompliceret.

ITSystemforståelseLogikFordybelsePræcision

Har lært sig selv Minecraft-mods, redigering eller kodning. Skærmen er det trygge sted. Verden udenfor er uforudsigelig - men online giver alt mening.

  • Forstår systemer, logik og digitale sammenhænge meget hurtigt
  • Kan fastholde koncentration længe i komplekse IT-opgaver
  • Arbejder præcist og struktureret med digitale værktøjer
  • Udvikler specialiserede kompetencer via selvstændig læring
  • IT-linjer med programmering, gaming, digital produktion
  • Strukturerede omgivelser med forudsigelig dagsrytme
  • Små hold med ligesindede (fællesskab om interesse)
  • Voksne med teknisk forståelse der taler "sproget"
  • Mulighed for at bruge IT som bro til andre fag

Sensitivity ELLER Avoiding — kontrollerer det sensoriske miljø via digitale medier. Skærmen giver et forudsigeligt, kontrollerbart sensorisk input som den unge selv styrer.

Den kropslige energi

Kroppen skal bruges. Så falder resten på plads.

BevægelseUdelivFysisk aktivitetEnergiMod

Kan ikke sidde stille. Har brug for at bevæge sig for at tænke. Bliver rastløs i et klasseværelse - men giv en bold, en skov eller et værksted, og energien bliver til fokus.

  • Tænker bedst når kroppen er i bevægelse og energien får retning
  • Omsætter fysisk aktivitet til fokus og deltagelse i læring
  • Trives i praktiske miljøer med tempo, handling og variation
  • Viser mod, initiativ og handlekraft i konkrete situationer
  • Bevægelse integreret i al undervisning
  • Udearealer, skov, mark, hal, bane — dagligt
  • Fysisk arbejde (landbrug, smedie, bygning)
  • Korte teoretiske blokke med bevægelsespauser
  • Sport, friluftsliv og ekspeditioner som læringsramme

Sensation Seeking — høj sensorisk tærskel med aktivt stimuli-søgende adfærd. Har brug for intenst fysisk input for at nå op på aktiveringstærsklen.

Den stille iagttager

Giv mig tid. Så kommer svaret.

ObservationDybdeRoAutenticitetTålmodighed

Siger ikke meget. Men lytter til ALT. Har brug for tid - mere end andre. Og når tiden er der, viser hun en dybde der overrasker alle.

  • Observerer detaljer og stemninger som andre ofte overser
  • Reflekterer dybt og leverer gennemtænkte svar med tid
  • Skaber ro i omgivelser med sit stabile og eftertænksomme tempo
  • Bidrager med dybde, autenticitet og nuancer i samtaler
  • Stille rum og mulighed for at trække sig
  • En-til-en samtaler med én fast voksen
  • Tid til at tænke før der svares (aldrig "skynd dig")
  • Små hold (max 4-5 elever)
  • Aktiviteter der belønner observation (natur, fotografi, skrivning)

Sensory Sensitivity — lav sensorisk tærskel med passiv reaktion. Registrerer ALT i miljøet — lyde, stemninger, detaljer — og kan overvældes uden at vise det udadtil.

Den ambitiøse med barrierer

Jeg ved hvad jeg vil. Hjælp mig med at komme derhen.

AmbitionViljeSelvbestemmelseMålVedholdenhed

Vil det hele. Drømmer stort. Men kroppen eller hovedet sætter grænser. Frustrationen er reel - fordi ambitionerne er ægte.

  • Har stærk drivkraft og tydelige mål for fremtiden
  • Viser vilje og vedholdenhed, også når vejen er svær
  • Tager ansvar når retningen giver mening for den unge selv
  • Motiveres af progression og konkrete skridt mod egne drømme
  • Individuelle mål den unge selv har sat
  • Mulighed for at tage ansvar og vælge retning
  • Mentorer der støtter ambitioner realistisk
  • Praktik i virksomheder inden for interessefeltet
  • Progression der er synlig for den unge ("se hvad du har opnået")

Varierer — barrierens karakter definerer det sensoriske mønster. Profilen er drevet af ambition og vilje, ikke af sensorisk præference. Det er den eneste profil der primært defineres af motivation.

Hvad ændrer det?

Uden profil starter mødet med vejlederen fra nul. "Hvad kan jeres barn?" - og I prøver at forklare alt på 20 minutter.

Med profil starter mødet HER: "Emil er en Kreativ opdager. Han trives i små grupper med plads til fordybelse. Lad os finde skoler med værksteder og roligt miljø."

Det er forskellen.

Start forberedelsen - 10 min →

Gratis · Ingen login · Rapporten er jeres

Det videnskabelige grundlag

De 8 trivselsprofiler er udviklet af STU-Guiden som et originalt værktøj til STU-konteksten — bygget oven på tre anerkendte faglige traditioner. Vi har operationaliseret deres forskning i 8 profiler med 20 spørgsmål og et scoring-system designet specifikt til at finde den rigtige STU-skole.

Armstrong - Styrkebaseret pædagogik

Thomas Armstrong

Thomas Armstrong (2012): Neurodivergente unge har målbare styrker der kan danne fundament for læring. Vi starter med hvad der VIRKER.

Fold-ud: 12 domæner med fokus på styrker som sproglig, logisk, kropslig, musikalsk, social, intrapersonel og naturfaglig intelligens.

Dunn - Sensorisk profilering

Winnie Dunn

Winnie Dunn (1997): Sensorisk tærskel afgør HVORDAN en ung oplever verden. Det er afgørende for skolematch.

Fold-ud: de 4 kvadranter - Seeking, Avoiding, Sensitivity og Registration - og hvad de betyder i hverdagen på skole og i praktik.

Mount & O'Brien - Person-centered planning

Beth Mount

Beth Mount (1991): Start med mennesket, ikke med systemet. Vores 20 spørgsmål følger MAPS-strukturen.

Fold-ud: de 8 guidende spørgsmål i MAPS, fra drømme og styrker til barrierer, netværk og konkrete næste skridt.

Trivselsprofilen er IKKE en diagnose eller klinisk vurdering. Den er et styrkebaseret samtaleværktøj - et fælles sprog for familie, vejleder og skole.

📄 Download den fulde faglige dokumentation (PDF)

22 sider · Komplet grundlag, alle 8 profiler, scoring-dimensioner og FAQ

De 8 trivselsprofiler © 2026 MHDK ApS · Udviklet af STU-Guiden

Hvad trivselsprofilen er - og ikke er

  • Et udgangspunkt for samtale
  • Et fælles sprog
  • Baseret på familiens egne ord
  • Ikke en diagnose eller klinisk vurdering
  • Ikke en test med rigtige eller forkerte svar
  • Ikke permanent - profilen kan ændre sig

Vil I se det i praksis?

20 spørgsmål. 10 minutter.
En rapport med jeres barns trivselsprofil, styrker og skolematch.

Gratis · Ingen login · Rapporten er jeres

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er de 8 trivselsprofiler?

Trivselsprofilerne er STU-Guidens styrkebaserede alternativ til diagnose-matchning. I stedet for at matche skoler ud fra diagnoser matcher vi ud fra den unges faktiske styrker, behov og hverdagsmønstre. Der er 8 profiler: Trygheds-ankeret, Den kreative opdager, Den sociale brobygger, Den praktiske livsmester, Den digitale specialist, Den kropslige energi, Den stille iagttager og Den målrettede. Profilerne bygger på anerkendt pædagogisk forskning: styrkebaseret pædagogik (Armstrong), sensorisk profilering (Dunn) og person-centered planning (Mount).

Hvorfor styrkebaseret i stedet for diagnosebaseret?

Fordi diagnosen fortæller hvad der er svært — men ikke hvad der virker. To unge med autisme kan have helt forskellige styrker, interesser og behov. Den ene trives bedst med IT og stille fordybelse, den anden med friluftsliv og fysisk aktivitet. Diagnosen er den samme, men den rigtige skole er helt forskellig. Trivselsprofilerne starter med hvad der giver energi og hvad den unge er god til, og matcher derfra. Det giver et mere præcist match end diagnose alene, og det giver den unge en positiv identitet at tage med ind i STU-forløbet.

Hvor pålidelige er profilerne?

Profilerne er udviklet med udgangspunkt i anerkendte pædagogiske teorier og tilpasset STU-målgruppen. De er et vejledende værktøj, ikke en diagnostisk test. Profilen giver et billede af den unges styrker og behov baseret på jeres egne svar — og den er lige så god som de svar I giver. Ingen profil fanger hele mennesket, men de 8 profiler dækker de mest typiske mønstre vi ser blandt STU-unge. Rapporten bør altid læses i sammenhæng med øvrig viden om den unge.

Kan profilen bruges i mødet med vejlederen?

Ja, og det er netop formålet. Rapporten med trivselsprofilen giver vejlederen et fælles sprog og et konkret udgangspunkt. I stedet for at starte fra nul — "fortæl mig om jeres barn" — kan vejlederen sige "Jeres barn lyder som en kreativ opdager. Lad os tale om skoler med kreative værksteder." Det sparer tid, skaber bedre samtaler og sikrer at jeres perspektiv er med fra start. Send rapporten til vejlederen inden mødet for det bedste resultat.