Spring til indhold

STU-optagelse — sådan kommer jeres barn i gang

Skrevet af Redaktionen, STU-Guiden · Sidst opdateret: 25.3.2026

Fra første samtale med vejlederen til STU-start. Her er hele processen trin for trin: målgruppevurdering, visitation, skolevalg og forløbsplan.

Vejen til STU — hvad I kan forvente

Processen fra "vi tror STU kan være det rigtige" til den unge starter på en STU-skole kan tage alt fra 2-6 måneder. Den involverer vejleder, kommune, visitationsudvalg og jer som familie. Det er en proces med flere trin, og det kan føles uoverskueligt.

Denne side giver jer overblikket — trin for trin — så I ved hvad der sker, hvornår det sker, og hvad I selv kan gøre undervejs.

Trin 1: Den unge identificeres som mulig STU-kandidat

Det starter typisk i 8.-10. klasse eller i et specialskoletilbud. Enten er det skolens personale, en UU-vejleder eller jer som forældre der rejser spørgsmålet: Kan den unge gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse — eller er STU det rigtige?

Hvad I kan gøre: Tal med jeres barns lærere og vejleder tidligt. Jo før samtalen starter, jo mere tid har I til at undersøge mulighederne. Start gerne 1-2 år før den unge er færdig med grundskolen.

Trin 2: Målgruppevurdering

Kommunens STU-vejleder (eller KUI — Kommunal Ungeindsats) laver en grundig afdækning af den unges funktionsniveau, diagnoser, kompetencer og ønsker. Formålet er at vurdere om den unge er i målgruppen for STU.

Målgruppevurderingen er ikke en eksamen — den er en helhedsvurdering af om den unge kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte. Hvis svaret er nej, er den unge i målgruppen.

Der er ingen bestemte diagnoser der automatisk kvalificerer. Og der er ingen nedre grænse — ingen ung er "for svagt fungerende" til STU.

Hvad I kan gøre: Forbered jer til samtalerne med vejlederen. Jo bedre I kan beskrive jeres barns styrker, udfordringer og hverdagssituationer, jo stærkere grundlag har vejlederen at arbejde med. STU-Guidens forberedelsesflow er designet præcis til dette — 20 spørgsmål, 10 minutter, en rapport I kan tage med.

Trin 3: Indstilling til visitationsudvalget

Vejlederen skriver en indstilling baseret på målgruppevurderingen. Indstillingen sendes til kommunens visitationsudvalg, som træffer den formelle afgørelse.

Indstillingen beskriver den unges funktionsniveau, behov, ønsker og vejlederens anbefaling af uddannelsesform og eventuelt konkrete skoler.

Hvad I kan gøre: Bed om at se indstillingen inden den sendes. I har ret til at kommentere og supplere. Sørg for at jeres barns ønsker og styrker er med — ikke kun diagnoser og udfordringer.

Trin 4: Visitationsudvalget godkender

Visitationsudvalget vurderer om den unge er i målgruppen og godkender (eller afviser) indstillingen. Udvalgets sammensætning varierer fra kommune til kommune, men det inkluderer typisk repræsentanter fra skole, social og sundhedsområdet.

Hvis udvalget godkender, går I videre til skolevalg. Hvis udvalget afviser, har I ret til at klage til Klagenævnet for Specialundervisning inden for 4 uger.

Trin 5: Skolevalg — mindst to tilbud

Kommunen skal nu præsentere jer for mindst to relevante STU-uddannelsessteder. Fra 2025 kan I også selv foreslå et alternativt sted.

Det er her STU-Guiden er mest relevant. I kan bruge skolefinderen til at se alle 457 STU-skoler i Danmark, filtrere på region, målgruppe og behov, sammenligne skoler side by side og besøge skolernes profiler med kontaktinfo, billeder og beskrivelser.

Hvad I kan gøre: Undersøg selv. Vent ikke på at kommunen finder skoler for jer. Brug STU-Guiden til at researche, og tag jeres egne forslag med til mødet. I har ret til det.

Trin 6: Besøg skoler

Når I har 2-3 kandidater, besøg dem. Se hverdagen. Tal med personalet. Mærk atmosfæren. Det er noget helt andet end at læse en profil online.

Tag noter under besøget. Stil de spørgsmål der betyder noget for jeres barn: Hvor mange elever er der på et hold? Hvem er den unges faste kontaktperson? Hvordan håndteres en dårlig dag? Hvad sker der efter STU?

Trin 7: forløbsplan og start

Når skolen er valgt, udarbejdes en forløbsplan i samarbejde mellem den unge, familien, vejlederen og skolen. Planen beskriver de langsigtede mål og de konkrete delmål for det første år.

STU starter typisk 1. august, men mange skoler har også løbende optag. Planen revideres mindst én gang om året — den er et levende dokument der tilpasses den unges udvikling.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at komme ind på STU?+

Typisk 2-4 måneder fra den første samtale med UU-vejlederen til STU-start, men det varierer fra kommune til kommune. Processen indeholder flere trin: afdækning med vejleder, indstilling til visitationsudvalg, målgruppevurdering, præsentation af mindst to tilbud, valg af skole og udarbejdelse af forløbsplan. Start gerne processen tidligt — helst 6-12 måneder før den unge er klar til at begynde. Hvis den unge fylder 16 og er i specialskole, bør samtalen med UU-vejlederen starte allerede i 9. klasse, så der er god tid til research og skolebesøg.

Hvem beslutter om den unge kan starte på STU?+

Kommunens visitationsudvalg træffer den endelige beslutning om den unge er i målgruppen for STU. Udvalget baserer deres vurdering på en indstilling fra UU-vejlederen (EUK-vejlederen), som har lavet en grundig afdækning af den unges funktionsniveau, diagnoser, kompetencer og ønsker. Visitationsudvalget består typisk af repræsentanter fra kommunens forvaltning, og de vurderer om den unge opfylder lovens kriterier. Familien har ret til at blive inddraget i processen og til at fremlægge deres perspektiv. Hvis udvalget vurderer at den unge ikke er i målgruppen, kan I klage til Klagenævnet for Specialundervisning.

Kan den unge starte på STU midt i et skoleår?+

Ja, der er ikke en fast startdato for STU som ved de fleste andre uddannelser. Mange unge starter i august eller september, men det er fuldt muligt at starte midt i et skoleår. STU er individuelt tilrettelagt, og forløbsplanen udarbejdes specifikt til den enkelte unge. Nogle skoler har faste optag flere gange om året, mens andre optager løbende. Spørg den konkrete skole hvornår næste optag er muligt. Det vigtige er at processen i kommunen er afsluttet — når visitationsudvalget har godkendt og der er enighed om skolevalg, kan den unge i princippet starte med kort varsel.

Hvad skal vi forberede inden første møde med vejlederen?+

Det mest værdifulde I kan forberede er et klart billede af jeres barn — ikke diagnoser og udredninger, men hvem barnet ER. Tænk over: Hvad giver energi? Hvad dræner? Hvordan ser en god dag ud? Hvad drømmer den unge om? Medbring gerne relevante papirer som udredninger, IPC-planer eller statusbeskrivelser fra skolen, men det vigtigste er jeres egen viden om barnet. I kan bruge STU-Guidens forberedelsesflow — 20 spørgsmål der tager 10 minutter og giver jer en personlig rapport I kan tage med til mødet. Det giver vejlederen et meget bedre udgangspunkt end en bunke journaler.

Kan den unge selv bestemme hvilken skole de vil gå på?+

Den unge har ret til at blive inddraget i valget og kan fra 2025 selv foreslå et alternativt uddannelsessted. Kommunen skal tage forslaget alvorligt og give en begrundet stillingtagen. Men den endelige beslutning ligger formelt hos kommunen, som skal sikre at skolen er relevant, registreret og har kvalitetsaftale. I praksis handler det om samarbejde: Brug jeres ret til at besøge skoler, undersøg mulighederne via STU-Guiden, og kom med et velforberedt forslag til vejlederen. Jo bedre I kan argumentere for hvorfor en bestemt skole matcher den unges behov, jo stærkere står I.

Hvad hvis den unge ikke er klar til at starte endnu?+

Det er helt okay. STU kan startes fra den unge er 16 år og senest når vedkommende fylder 25. Der er altså et bredt tidsvindue, og det er vigtigt at den unge starter når vedkommende er klar — ikke når systemet synes det passer. Nogle unge har brug for en overgangsperiode efter folkeskolen eller specialskolen. Drøft timingen med UU-vejlederen, og overvej om et forberedende forløb (fx en kort afklaringsperiode) kan hjælpe. STU-forløbet kan også starte langsomt med færre timer og bygges op over tid, hvis det passer den unges behov.

Hvad er en forløbsplan?+

Forløbsplanen er det centrale dokument i hele STU-uddannelsen. Den udarbejdes i samarbejde mellem den unge, familien, UU-vejlederen og skolen, og den beskriver mål, indhold og organisering af uddannelsen. Planen dækker tre år og revideres mindst én gang årligt. Den indeholder typisk: personlige mål (fx selvstændighed, sociale kompetencer), faglige mål (fx praktiske færdigheder, boglige fag), praktikperioder og eventuel plan for overgang efter STU. Forløbsplanen er jeres sikkerhed for at uddannelsen er tilrettelagt til den unges behov — og det er her I som forældre kan sikre at jeres barns ønsker og styrker bliver prioriteret.

Klar til næste skridt?

Brug 10 minutter på forberedelsen og få en rapport, I kan tage direkte med til mødet.

Gratis · Ingen login · Rapporten er jeres

Relaterede artikler

Næste skridt

Vil I have overblik, et fælles sprog med vejlederen og et konkret udgangspunkt for skolevalg, så start med forberedelsesflowet.