STU eller FGU — hvad er forskellen?

Målgruppen er fundamentalt forskellig. STU er for unge der IKKE kan gennemføre en ordinær uddannelse, heller ikke med specialpædagogisk støtte — fokus er på livsfærdigheder, selvstændighed og et godt voksenliv. FGU er for unge der IKKE ER KLAR ENDNU men som med den rette støtte kan blive det — FGU kan altså være en bro til en erhvervsuddannelse, HF eller lignende. En nem huskeregel: STU er en uddannelse i sig selv. FGU er en forberedelse til en anden uddannelse. STU giver et kompetencebevis, FGU kan give adgang til videre uddannelse. Begge er gratis for den unge, men de retter sig mod helt forskellige behov og fremtidsscenarier.

Nej. Hvis den unge er vurderet til at være i STU-målgruppen, har den unge retskrav på STU. Kommunen kan ikke erstatte STU med FGU som et billigere alternativ. Det er to forskellige uddannelser til to forskellige målgrupper, og den unge har ret til den uddannelse der matcher behovet. Hvis kommunen foreslår FGU i stedet for STU, bør I bede om en skriftlig målgruppevurdering med begrundelse. Hvis I er uenige, kan I klage til Klagenævnet for Specialundervisning — og i 2024 fik 78% af målgruppeklagerne medhold. Kommunen skal vurdere den unge individuelt, ikke ud fra økonomi eller kapacitet.

Ingen af dem er objektivt "bedst" — det handler om hvad der er rigtigt for den unge. STU er bedst for unge der har brug for en tryg, tilpasset ramme med fokus på livsfærdigheder, personlig udvikling og hverdagsmestring. FGU er bedst for unge der har potentiale til at gennemføre en ordinær uddannelse men har brug for en ekstra modningsperiode og mere praktisk tilgang. Spørg jer selv: Er målet at den unge bliver så selvstændig som muligt i sit eget tempo (STU)? Eller er målet at den unge bliver klar til en erhvervsuddannelse eller HF inden for 1-2 år (FGU)? Svaret bør altid baseres på den unges faktiske funktionsniveau og ønsker, ikke på hvad der er nemmest for systemet.

Ja, det er fuldt muligt. En gennemført FGU udelukker ikke STU. Hvis det viser sig at den unge ikke kan gennemføre FGU, eller at FGU ikke fører til det ønskede resultat, kan kommunen lave en ny målgruppevurdering med henblik på STU. Det samme gælder den anden vej — en ung der starter på STU men viser sig at have potentiale til mere, kan i princippet skifte til FGU. I begge tilfælde kræver det en ny vurdering fra kommunens visitationsudvalg. Bemærk at den samlede 5-årsramme for STU starter forfra — tid brugt på FGU tæller ikke med i STU-rammen.

Nej, ikke direkte. STU giver et kompetencebevis ved afslutning, men det er ikke en formel eksamensadgang som en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse. FGU kan derimod give adgang til erhvervsuddannelse eller HF-enkeltfag. Men "ingen formel adgang" betyder ikke "ingen muligheder." Nogle unge går efter STU videre til FGU, HF-enkeltfag, AMU-kurser eller særligt tilrettelagte forløb. Andre finder beskæftigelse med støtte, fx i fleksjob eller skånejob. Kompetencebeviset beskriver den unges færdigheder og styrker og kan bruges som dokumentation over for fremtidige arbejdsgivere eller uddannelsesinstitutioner.

Begge uddannelser er helt gratis for den unge. Kommunen finansierer både STU og FGU, inklusive undervisning, materialer og transport. Ved STU kan der være egenbetaling for botilbud hvis den unge bor på skolen. Ved FGU modtager eleven FGU-skoleydelse (en slags SU-lignende ydelse). Under STU kan den unge i stedet søge uddannelseshjælp fra kommunen, når vedkommende fylder 18. Økonomisk er der altså ingen grund til at vælge den ene frem for den anden — valget bør udelukkende baseres på den unges behov og fremtidsønsker.