I bestemmer mere end I tror
Mange forældre oplever at kommunen præsenterer ét STU-tilbud og forventer at familien siger ja. Men loven er klar: I har ret til at vælge — og fra 2025 har I endnu flere rettigheder end før.
Denne side forklarer præcis hvad I kan forvente, hvad I kan kræve, og hvad I gør hvis kommunen ikke lever op til reglerne.
Mindst to tilbud — det er loven
Siden 2023-reformen (Lov nr. 731 af 13. juni 2023) har kommunen pligt til at præsentere jer for mindst to relevante STU-uddannelsessteder. Ikke to tilfældige steder — to steder der reelt matcher den unges behov, interesser og forudsætninger.
Det betyder i praksis at kommunen skal have gjort sig umage med at finde to forskellige muligheder. De skal være relevante for jeres barns profil, og de skal præsenteres så I kan sammenligne dem meningsfuldt — med information om indhold, struktur, målgruppe og hverdagen på stedet.
Hvis kommunen kun præsenterer ét tilbud, har den ikke opfyldt sin lovmæssige forpligtelse. I kan påpege det og bede om at få mindst ét alternativ præsenteret.
Der er dog en undtagelse: Hvis den unge har ekstraordinært specialiserede behov — det vil sige meget omfattende og komplekse funktionsnedsættelser der kræver helt særlige fysiske rammer og personalekompetencer — kan kommunen nøjes med ét tilbud, hvis der reelt kun er ét sted der kan imødekomme behovene. Det er en snæver undtagelse der sjældent bør bruges.
Jeres eget forslag — den nye rettighed fra 2025
Fra 1. januar 2025 er der kommet en helt ny rettighed: Den unge kan selv fremsætte ønske om et alternativt uddannelsessted. Det står i STU-lovens § 2b.
Det betyder at hvis I har fundet en skole I synes passer bedre end kommunens forslag, kan I formelt bede kommunen om at tage den i betragtning. Kommunen er forpligtet til at vurdere jeres forslag — den kan ikke bare afvise det uden begrundelse.
For at kommunen skal opfylde jeres ønske, skal fire betingelser dog være opfyldt. Uddannelsesstedet skal være registreret på den nationale STU-portal. Kommunen skal vurdere at stedet matcher den unges behov, efter dialog med den unge. Prisen må ikke i uforholdsmæssig grad overstige kommunens eget tilbud. Og stedet må ikke indebære urimelig lang transporttid.
Hvis kommunen afviser jeres forslag, skal den begrunde det skriftligt. I har ret til at klage til Klagenævnet for Specialundervisning.
Uafhængig vejledning
2023-reformen indførte også et krav om at vejledningen skal være uafhængig af institutionelle interesser. Det betyder at jeres UU-vejleder ikke må anbefale en bestemt skole fordi kommunen har en aftale med den eller ejer den. Vejledningen skal tage udgangspunkt i den unges behov — ikke i kommunens budget.
Hvis I oplever at vejlederen kun anbefaler kommunens egne tilbud eller er afvisende over for private/selvejende steder, kan det være et tegn på at vejledningen ikke er tilstrækkeligt uafhængig. I har ret til at påpege det.
Hvad gør I i praksis?
Start med at forberede jer. Jo bedre I kender jeres barns styrker, behov og ønsker, jo stærkere står I i dialogen med kommunen. STU-Guidens forberedelsesflow hjælper jer med at sætte ord på det — 20 spørgsmål, 10 minutter, og I har en rapport I kan tage med til mødet.
Lav jeres egen research. Brug STU-Guiden til at finde skoler der matcher jeres barns profil. Sammenlign dem på målgruppe, holdstørrelse, linjer, pædagogisk tilgang og geografi. I behøver ikke at bede kommunen om alle svar — I kan selv gå på opdagelse.
Stil spørgsmål til mødet. Når kommunen præsenterer deres forslag, så spørg: Hvorfor lige disse to? Hvad baserer I det på? Har I overvejet andre muligheder? Kender I til skoler med specialisering i vores barns målgruppe?
Brug jeres ret til at foreslå. Hvis I finder en skole der passer bedre end kommunens forslag, fremsæt jeres ønske skriftligt. Henvis til STU-lovens § 2b og til at skolen er registreret på den nationale portal.
Klag hvis I oplever afvisning uden begrundelse. I har ret til at klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Klagenævnet har i 2024 givet medhold i størstedelen af de sager der handlede om valgfrihed — 12 ud af 14 sager blev sendt retur til kommunen.
Typiske situationer og hvad I kan gøre
Kommunen siger: "Vi har kun ét forslag." Det er sjældent i overensstemmelse med loven. Bed om at få mindst ét alternativ præsenteret, med henvisning til § 2a.
Kommunen siger: "Den skole er for dyr." Bed om en konkret begrundelse. Hvor meget dyrere er den? Kommunen skal vurdere om forskellen er "uforholdsmæssig" — ikke bare om den er dyrere.
Kommunen siger: "Den skole ligger for langt væk." Spørg hvad de definerer som "urimelig lang transporttid" og om de har overvejet andre transportløsninger.
Kommunen siger: "Vi kender ikke den skole." Det er ikke en gyldig begrundelse. Alle skoler der er registreret på den nationale portal er gyldige valg.
Klagenævnet — jeres sikkerhedsnet
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over kommunens STU-afgørelser. I 2024 behandlede klagenævnet 41 STU-klager. Af de 27 sager om målgruppevurdering fik 21 medhold. Af de 14 sager om valgfrihed blev 12 sendt retur til kommunen for fornyet behandling.
Tallene viser tydeligt at det kan betale sig at klage — især i valgfriheds-sager. Klagenævnet har vist at de tager familiernes rettigheder alvorligt.
En klage til klagenævnet er gratis og kan indgives digitalt. Der er en klagefrist på 4 uger fra I modtager kommunens afgørelse. Klagenævnets afgørelse er bindende for kommunen.