Spring til indhold

Klage over STU — sådan gør I trin for trin

Skrevet af Redaktionen, STU-Guiden · Sidst opdateret: 25.3.2026

Uenig i kommunens STU-afgørelse? I kan klage gratis til Klagenævnet. Her er processen trin for trin — med klagefrister, skabelon og statistik fra 2024.

Når kommunen træffer en afgørelse I er uenige i

Det sker oftere end man tror: Kommunen afviser at den unge er i målgruppen. Kommunen tilbyder kun ét STU-sted. Kommunen afviser jeres ønske om en bestemt skole. Kommunen tilbyder et sted der ikke matcher behovene.

I alle disse situationer har I ret til at klage. Klagen er gratis, processen er overskuelig, og statistikken viser at familier ofte får medhold.

Denne side guider jer igennem processen — fra uenighed til afgørelse.

Hvad kan I klage over?

I kan klage over kommunens afgørelser om målgruppevurdering, altså om den unge er i målgruppen for STU. I kan klage over kommunens valg af uddannelsessted — herunder hvis kommunen afviser jeres eget forslag. I kan klage over indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelsen.

I kan dog ikke klage over transportafgørelser til Klagenævnet. Transportklager skal rettes til kommunen selv eller Ankestyrelsen.

Klagenævnet for Specialundervisning — jeres sikkerhedsnet

Klagenævnet for Specialundervisning er et uafhængigt organ under Ankestyrelsen der behandler klager over kommunernes STU-afgørelser. Nævnets afgørelser er bindende for kommunen.

Tallene fra 2024 viser at det kan betale sig at klage. Af 27 sager om målgruppevurdering fik 21 medhold — det er 78 procent. Af 14 sager om valgfrihed blev 12 sendt retur til kommunen for fornyet behandling — det er 86 procent. Det samlede billede er klart: Klagenævnet tager familiernes rettigheder alvorligt.

Trin for trin: Sådan klager I

Trin 1: Modtag den skriftlige afgørelse. Kommunen skal altid give jer en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning. Hvis I kun har fået et mundtligt svar, bed om det på skrift. Uden skriftlig afgørelse løber klagefristen ikke.

Trin 2: Vurder om I vil klage. I har 4 uger fra I modtager den skriftlige afgørelse. Brug den tid til at læse afgørelsen grundigt, tale med jeres vejleder og eventuelt søge rådgivning hos Ligeværd, DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) eller en anden rådgivningsorganisation.

Trin 3: Skriv klagen. Klagen behøver ikke være juridisk formuleret. Den skal indeholde jeres navn og kontaktoplysninger, den unges navn og CPR-nummer, hvilken afgørelse I klager over (dato og indhold), og hvorfor I er uenige — med jeres egne ord.

Det vigtigste er at forklare konkret hvad I er uenige i. Hvis I mener at den unge er i målgruppen, forklar hvorfor med eksempler fra hverdagen. Hvis I mener at kommunens skoleforslag ikke matcher, forklar hvad den unge har brug for og hvorfor et andet sted er bedre.

Vedlæg relevant dokumentation: udredninger, lægeerklæringer, skolens beskrivelse, eventuelt jeres egen rapport fra STU-Guidens forberedelsesflow.

Trin 4: Send klagen. Klagen sendes til kommunen — ikke direkte til Klagenævnet. Kommunen har så mulighed for at revurdere sin afgørelse. Hvis kommunen fastholder, sender den selv klagen videre til Klagenævnet sammen med sagens akter.

I kan sende klagen digitalt via kommunens hjemmeside eller via e-Boks. Behold altid en kopi.

Trin 5: Vent på Klagenævnets afgørelse. Sagsbehandlingstiden varierer, men I bør forvente 2-6 måneder. I mellemtiden fortsætter den unges nuværende situation — klagen har ikke opsættende virkning, medmindre Klagenævnet beslutter det.

Trin 6: Følg op. Når Klagenævnet træffer afgørelse, er den bindende for kommunen. Hvis I får medhold, skal kommunen handle i overensstemmelse med nævnets afgørelse.

Hvad skriver I i klagen? — 5 konkrete råd

Vær konkret. "Kommunen tager ikke hensyn til vores barns behov" er for vagt. "Vores barn har brug for små hold med max 6 elever og fast kontaktperson. Kommunens forslag har hold med 15 elever og ingen fast kontaktperson" er konkret.

Brug barnets styrker, ikke kun udfordringer. Forklar hvad der virker for den unge og hvad der skal til for at det lykkes. Det viser at I har et realistisk billede.

Henvis til loven. frit valg er § 2a og § 2b. Målgruppevurdering er § 1. Mindst to tilbud er § 2a stk. 2. I behøver ikke kunne juraen udenad — en reference er nok.

Vedlæg dokumentation. Alt der underbygger jeres synspunkt: udredninger, test, skolens egen beskrivelse af tilbuddet, jeres rapport fra STU-Guiden.

Søg hjælp. DUKH, Ligeværd og Autismeforeningen tilbyder gratis rådgivning om klageprocessen. Brug dem.

Særligt om klage over målgruppevurdering

Hvis kommunen vurderer at den unge IKKE er i målgruppen for STU, er det den mest alvorlige type afgørelse — den lukker for hele uddannelsen. Her er det særligt vigtigt at klage, for statistikken viser at kommunerne ofte tager fejl: 78 procent af målgruppeklagerne i 2024 blev omgjort.

Husk at der ikke er bestemte diagnoser der automatisk kvalificerer til STU. Det er en konkret vurdering af om den unge kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse — selv med specialpædagogisk støtte. Hvis svaret er nej, er den unge i målgruppen.

En ung kan heller aldrig være "for svagt fungerende" til STU. Det er lovfæstet: Alle unge med særlige behov har retskrav på et uddannelsesforløb tilpasset deres niveau.

Gratis rådgivning

Flere organisationer tilbyder gratis rådgivning om STU-klager: DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) tilbyder gratis juridisk rådgivning på tlf. 72 42 37 00. Ligeværd tilbyder rådgivning via LigeLinie på tlf. 22 34 30 13 (onsdage kl. 13-15.30). Autismeforeningen og ADHD-foreningen har egne rådgivningslinjer for medlemmer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at klage?+

Ingenting. Klagen til Klagenævnet for Specialundervisning er helt gratis. Der er ingen gebyrer, ingen advokatomkostninger (selv om I gerne må bruge en advokat) og ingen risiko for at skulle betale kommunens omkostninger. Klageretten er en grundlæggende rettighed, og systemet er designet til at være tilgængeligt for alle familier uanset økonomi. I kan også få gratis rådgivning fra organisationer som Landsforeningen LEV eller Danske Handicaporganisationer hvis I har brug for hjælp til at formulere klagen.

Hvornår skal klagen sendes?+

Klagen skal sendes inden 4 uger fra I modtager kommunens skriftlige afgørelse. Det er vigtigt at datoen for modtagelsen er dokumenteret — bed eventuelt om at få afgørelsen sendt med afleveringsattest eller noter datoen I modtager brevet. Hvis I overskrider fristen, kan Klagenævnet i særlige tilfælde dispensere, men det er ikke garanteret. Vores råd: Start med at sende en kort klage inden fristen, selv om I ikke har formuleret alle argumenter endnu. I kan altid supplere med yderligere dokumentation efterfølgende. Det vigtigste er at klagen er registreret inden 4-ugersfristen.

Hvor sender vi klagen hen?+

Klagen sendes til kommunen — ikke direkte til Klagenævnet. Det er kommunen der modtager klagen, vurderer om de vil ændre deres afgørelse (genvurdering), og derefter videresender den til Klagenævnet for Specialundervisning. I praksis sender I klagen til den afdeling i kommunen der har truffet afgørelsen — typisk KUI (Kommunal Ungeindsats) eller den relevante forvaltning. Brug kommunens digitale post (e-Boks/Digital Post) eller send et anbefalet brev, så I har dokumentation for afsendelsen. Kommunen har pligt til at videresende klagen inden 4 uger efter modtagelse.

Hvor lang tid tager det at få svar?+

Sagsbehandlingstiden ved Klagenævnet for Specialundervisning er typisk 2-6 måneder, afhængig af sagens kompleksitet. Først vurderer kommunen om de vil ændre afgørelsen (genvurdering) — det skal ske inden 4 uger. Hvis kommunen fastholder, videresendes sagen til Klagenævnet, som indhenter yderligere dokumentation og eventuelt udtalelser fra parterne. Mens sagen behandles, gælder kommunens oprindelige afgørelse, medmindre I specifikt anmoder om opsættende virkning. Det betyder at den unge typisk starter på det uddannelsessted kommunen har valgt, mens klagen behandles — men kan skifte hvis I får medhold.

Kan vi klage over transport?+

Nej, transportafgørelser kan ikke klages til Klagenævnet for Specialundervisning. Klager over transportløsningen sendes i stedet til kommunen og kan eventuelt indbringes for Ankestyrelsen. Det er en vigtig skelnen: Klagenævnet behandler klager over målgruppevurdering og valg af uddannelsessted, mens transport hører under social- og servicelovgivningen. Hvis I er utilfredse med kommunens transportløsning — fx hvis de tilbyder offentlig transport når den unge har brug for individuelt tilrettelagt kørsel — bør I bede om en skriftlig afgørelse med klagevejledning fra kommunen.

Hvor mange klager får medhold?+

Tallene fra 2024 er opløftende for familier der overvejer at klage. 78% af målgruppeklagerne (21 af 27 realitetsbehandlede sager) fik helt eller delvist medhold. 86% af valgfrihedsklagerne (12 af 14 sager) blev sendt retur til kommunen for fornyet behandling. Det betyder at det i langt de fleste tilfælde kan betale sig at klage — især hvis I oplever at kommunens begrundelse er vag eller utilstrækkelig. Klagenævnet har desuden gentagne gange udtalt at kommunerne skal forbedre kvaliteten af deres afgørelser og begrundelser.

Kan kommunen straffe os for at klage?+

Nej, absolut ikke. Klageretten er en grundlæggende rettighed, og kommunen må aldrig ændre den unges tilbud, behandling eller serviceniveau fordi familien klager. Repressalier er ulovlige, og hvis I oplever at kommunen reagerer negativt på jeres klage, bør I dokumentere det og kontakte kommunens borgerrådgiver eller en handicaporganisation som LEV. I praksis oplever de fleste familier at sagsbehandlingen fortsætter normalt under klageprocessen. Kommunen er professionelt forpligtet til at adskille klagesagen fra den daglige sagsbehandling.

Klar til næste skridt?

Brug 10 minutter på forberedelsen og få en rapport, I kan tage direkte med til mødet.

Gratis · Ingen login · Rapporten er jeres

Relaterede artikler

Næste skridt

Vil I have overblik, et fælles sprog med vejlederen og et konkret udgangspunkt for skolevalg, så start med forberedelsesflowet.