Jeres rettigheder.
Det I skal vide — og det I kan kræve.

Ja, det er et retskrav. Siden 2007 har alle unge mellem 16 og 25 med særlige behov haft ret til en STU-uddannelse, forudsat at de ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, heller ikke med specialpædagogisk støtte. Retten er vedtaget af et enigt Folketing og gælder uanset diagnose, funktionsniveau eller bopælskommune. Kommunen kan ikke afvise med henvisning til økonomi eller kapacitet — det er et individuelt retskrav. Hvis kommunen vurderer at den unge ikke er i målgruppen, skal de give en skriftlig begrundelse, og I kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning.

Ja, med visse betingelser. Siden 2023-reformen har familien ret til mindst to relevante tilbud, og fra 2025 kan den unge selv foreslå et alternativt uddannelsessted. Kommunen skal tage forslaget alvorligt og kan kun afvise med skriftlig begrundelse. Betingelserne er at skolen skal være registreret på den nationale STU-portal, have kvalitetsaftale, være relevant for den unge og ikke være uforholdsmæssigt dyrere end kommunens tilbud. I praksis har I stor indflydelse på valget — brug STU-Guidens skolefinder til at undersøge mulighederne og kom med et velforberedt forslag.

STU varer 3 år og skal afsluttes senest 5 år efter start. De 3 års uddannelse kan altså fordeles over op til 5 år, hvilket giver mulighed for pauser og genoptagelse. Uddannelsen kan afbrydes og genoptages inden for 5-årsrammen, og ved flytning til en ny kommune har den unge ret til at fortsætte eller genoptage i den nye kommune. Forløbsplanen revideres mindst én gang årligt og tilpasses den unges udvikling og behov. De fleste unge gennemfører STU på de 3 år, men fleksibiliteten er en vigtig sikkerhed.

Kommunen kan vurdere at den unge ikke er i målgruppen for STU — men de skal begrunde det skriftligt og konkret. De kan IKKE afvise med henvisning til økonomi, kapacitet eller mangel på pladser. Hvis kommunen siger nej, har I 4 uger til at klage til Klagenævnet for Specialundervisning. I 2024 fik 78% af målgruppeklagerne medhold, hvilket viser at mange kommunale afvisninger ikke holder ved en nærmere prøvelse. Bed altid om en skriftlig afgørelse med klagevejledning, og overvej at kontakte en handicaporganisation for rådgivning.

STU-portalen (stu-overblik.uvm.dk) er en officiel, national database lanceret af Styrelsen for It og Læring i december 2024. Fra 1. januar 2025 er alle STU-udbydere forpligtet til at registrere sig. Portalen indeholder fakta som skolens navn, adresse, CVR, målgruppe, praktikmuligheder, enhedspris og eventuelle tilsynsrapporter. Den er nyttig til at tjekke om en skole er registreret og hvad den koster. STU-Guiden supplerer portalen med noget den ikke tilbyder: redaktionelle profiler med billeder, beskrivelser, trivselsprofil-matchning og mulighed for at sammenligne skoler side om side.

Kvalitetsaftaler er en ny type aftale mellem kommuner og STU-uddannelsessteder, indført med 2023-reformen. Fra 1. januar 2025 skal alle aftaler mellem kommuner og ikke-kommunale STU-steder baseres på kvalitetsaftaler. De indeholder krav til undervisningens indhold, personalets kvalifikationer, opgavefordeling, kvalitetssikring og tilsyn. Formålet er at sikre et ensartet kvalitetsniveau på tværs af landet. For jer som forældre betyder det en ekstra sikkerhed: I kan bede om at se kvalitetsaftalen for den skole I overvejer og vurdere om kravene matcher jeres forventninger.

Ja, kommunen er forpligtet til at dække befordring mellem den unges hjem og uddannelsesstedet. Det gælder uanset afstand og uanset transportform. Formen aftales med kommunen og kan være kommunal kørsel, offentlig transport med dækning, taxa eller kørselsgodtgørelse. Transportafgørelser kan ikke klages til Klagenævnet for Specialundervisning men til kommunen selv og eventuelt Ankestyrelsen. Drøft transportbehovet tidligt i processen, så I kender mulighederne inden det endelige skolevalg.

Ja, undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed af uddannelsesstedet. Det gælder bøger, materialer, it-udstyr til undervisningsbrug og andre nødvendige redskaber. Personlige hjælpemidler — som høreapparat, specialstol eller it-udstyr til personlig brug — er dækket af andre ordninger via kommunen eller regionen og er altså ikke en del af STU-budgettet. Hvis den unge har brug for særlige hjælpemidler til undervisningen, bør I drøfte det med skolen og kommunen tidligt, så alt er på plads inden start.