Alle unge med særlige behov har ret til en uddannelse
Siden 2007 har alle unge med særlige behov haft et lovfæstet retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse. Det blev vedtaget af et enigt Folketing. Det er ikke noget kommunen "bevilger" som en service — det er en rettighed.
Men hvem er "unge med særlige behov" præcis? Og hvordan afgøres det? Her er svaret i klart sprog.
De grundlæggende betingelser
For at være i målgruppen for STU skal tre betingelser være opfyldt. Den unge skal være mellem undervisningspligtens ophør (typisk 16 år) og 25 år. Den unge skal have særlige behov der gør det umuligt at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse — selv med specialpædagogisk støtte. Og den unge skal bo i Danmark.
Det er den midterste betingelse der oftest skaber diskussion: Kan den unge gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med støtte — ja eller nej?
Det handler om funktionsniveau, ikke diagnose
Der er ingen liste over diagnoser der automatisk giver ret til STU. Og der er ingen diagnoser der udelukker STU. Det er en helhedsvurdering af den unges funktionsniveau.
I praksis er målgruppen bred. Den inkluderer unge med udviklingshæmning, autismespektrumforstyrrelser, ADHD (når det er tilstrækkeligt invaliderende), psykisk sårbarhed (angst, depression, OCD, PTSD), erhvervet hjerneskade, synshandicap, høretab, bevægelseshandicap, multiple funktionsnedsættelser, kognitive vanskeligheder, kommunikationsvanskeligheder, og høj følsomhed over for sanseindtryk.
Listen er ikke udtømmende. Enhver funktionsnedsættelse der gør det umuligt at gennemføre en ordinær uddannelse med støtte, kan kvalificere.
Ingen ung er "for svagt fungerende"
Det er lovfæstet: Der er ingen nedre grænse. En ung kan aldrig være for svagt fungerende til at få et STU-tilbud. Alle har ret til et uddannelsesforløb tilpasset deres niveau. Det kan være et forløb med fokus på sanseoplevelser, kommunikation og basale dagligdagsfærdigheder — men det er stadig et uddannelsesforløb og den unge har ret til det.
Kan man være "for god" til STU?
Det modsatte spørgsmål stilles også: Kan den unge klare en ordinær uddannelse med støtte? Hvis ja, er den unge IKKE i målgruppen for STU — og bør i stedet overveje FGU, ordinær ungdomsuddannelse med SPS (specialpædagogisk støtte) eller andre muligheder.
Det er ikke altid let at afgøre. Mange unge befinder sig i gråzonen. Her er det vigtigt at tænke realistisk: Kan den unge håndtere det sociale, det faglige OG det organisatoriske i en ordinær uddannelse — dagligt, i 2-3 år? Hvis svaret er tvivlsomt, er STU sandsynligvis det rigtige.
Hvordan vurderes det?
Målgruppevurderingen laves af kommunens STU-vejleder eller Kommunal Ungeindsats (KUI). Den baseres på en helhedsvurdering af den unges funktionsniveau — herunder udredninger, diagnoser, skolens vurdering, forældrenes input og samtaler med den unge.
Vurderingen sendes derefter til et visitationsudvalg der træffer den formelle afgørelse.
I har ret til at blive inddraget i hele processen. I har ret til at se og kommentere indstillingen. Og I har ret til at klage hvis I er uenige.
Hvad gør I hvis kommunen siger nej?
Klag. Statistikken er på jeres side: I 2024 blev 78 procent af klager over målgruppevurdering omgjort af Klagenævnet for Specialundervisning. Det tyder på at kommunerne i mange tilfælde vurderer for stramt.
Klagen er gratis, skal indgives inden 4 uger og sendes til kommunen der videresender til Klagenævnet. Søg evt. hjælp hos DUKH, Ligeværd eller relevante diagnoseforeninger.
Særlige situationer
Ung har gennemført FGU: Udelukker ikke STU. Det er en ny vurdering baseret på funktionsniveau. Ung har gået på ordinær uddannelse men droppet ud: Kan godt kvalificere til STU hvis dropoutet skyldes funktionsnedsættelse. Ung er 24 år: STU kan påbegyndes op til 25 år, men skal helst starte i god tid da den varer 3 år. Ung er anbragt i anden kommune: Ansvarskommunen (anbringende kommune) har forpligtelsen.