PS Contact STU

Region
Sjælland
Antal
7 pladser
Botilbud
Nej

Hverdagen i vores STU:

Vi skaber en struktureret hverdag for dig ved:

  • Fast og kendt personale.
  • Du selv er medbestemmende på retningen og indholdet i din uddannelse.
  • Du får en plan for forløbet, der som udgangspunkt planlægges for et kvartal ad gangen. Du ved derfor altid hvilke opgaver du skal arbejde med og hvorfor.
  • Fast struktur i løbet af dagen - Når du møder ind, starter vi dagen med at der siges godmorgen og der tages hånd om eventuelle problemstillinger, og behov for en snak inden vi starter dagen. Der skiftes til arbejdstøj, og du lægger dine personlige ting, som mobiltelefon, i din aflåste skuffe.
  • Vi afholder hver dag fælles frokost 30 minutter, her taler vi også sammen om dagen, og du får mulighed for at være nysgerrig på hvad de andre har lavet i løbet af dagen.
  • 15 minutter før du har fri rydder du op efter dit eget arbejde.

Speciale:

Hos os vægter vi den gode relation til hinanden. Vi er ærlige og vi behandler hinanden ordentligt. Vi har alle behov for struktur i større eller mindre grad. Vi har fokus på genbrug og bæredygtighed, og vi er altid friske på at prøve nye ideer og få inspiration af hinanden. Vi sætter en ære i at give brugte ting nyt liv, og vi hjælper hinanden så godt vi kan.

Hos os har du stor medbestemmelse på indholdet i din uddannelse, og på hvad du arbejder med, henimod at opnå dine sociale og faglige mål. Vi hjælper dig med at synliggøre og udvikle dine sociale og faglige kompetencer. Dette gør vi ved at have fokus på dine styrker, og det du gerne vil opnå. Vi forsøger så vidt muligt at tilrettelægge indholdet, så det fanger dig bedst muligt i forhold til dine interesser, drømme, ønsker og mål for fremtiden. Vi har et stort fokus på at hjælpe dig henimod at du kommer så tæt på en plads på arbejdsmarkedet som muligt, efter din STU.

Vi tilbyder:

  • STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)
  • Særlig tilrettelagt forløb, før eller efter et STU-forløb
  • Beskyttet Beskæftigelse SEL § 103
  • Mulighed for botilbud jf. Serviceloven § 107, under PS Contact ApS
  • Mulighed for støttekontaktperson § 85 eller Mentor, under PS Contact ApS

Optag og pladser:

  • Løbende optag, med 7 pladser i alt.

Målgruppe: - Unge med psykisk sårbarhed, sociale tilpasningsvanskeligheder, autisme, PDA, angst, depression, ADD og ADHD.

PS Contact STU henvender sig til dig der er i målgruppen for STU, og dig der har behov for en mindre ramme, med få mennesker at forholde dig til samt en fast struktur.

Vi henvender os til dig som ønsker at din uddannelse skal være praktisk orienteret. Vælger du at gennemfører din STU hos os, så kommer du til at arbejde med praktiske opgaver igennem din STU. Det kan enten være på vores Kreative Værksted, på vores gård med dyr og grønne områder, eller i en kombination af de to steder. Derudover har du mulighed for at komme i praktik hos en eller flere virksomheder.

Transport:

PS Contact STU har hovedafdeling på Værkstedet på adressen, Teknikvej 6, 4532 Gislinge. Værkstedet er i gåafstand fra Gislinge Station med lokaltog, hvor der er direkte togforbindelse til Nykøbing Sjælland og Holbæk, hvor der er tog videre mod Kalundborg og København.

Hvis du tilknyttes vores gård i Ny Hagested, har vi en fælles bus der kører jer til og fra stationen i Gislinge.

Læs mere på vores hjemmeside https://pscontact.dk/tilbud-stu.php  og kontakt os hvis du har lyst til at besøge os. Vi ser frem til at møde dig.

Adresse

PS Contact STU
Teknikvej 6
4532 Gislinge

Forstander

Forstander: Pia Saaby Sørensen

Etableret

2019

Kontaktpersoner

Koordinator Maria Allenfeld Jensen