ET KØREKORT TIL VOKSENLIVET
PMU er et helhedsorienteret tilbud med mange års erfaring med unge med særlige behov. Her får den unge afprøvet og udviklet sine personlige, sociale og faglige kompetencer i forhold til arbejde, boform og fritid. Vi tilbyder STU, LAB og ressourceforløb, samt botræning i vores bofælleskaber, hvor der gives støtte efter servicelovens § 85 og §66 og 107.
Vores 10 produktionsværksteder danner rammen om at give de unge en bred erfaring, forståelse og identitet i forhold til beskæftigelse og de faglige kompetencer. Alle værksteder er produktionsværksteder med direkte kundekontakt, og der arbejdes efter de samme principper som på det ordinære arbejdsmarked. Vi har fokus på, at de unge oplever succes og livskvalitet som er med til at styrke deres personlige og sociale kompetencer.
SOCIALØKONOMI – DET HANDLER OM AT STØTTE DE UNGE
PMU er ligeledes en socialøkonomisk virksomhed og har været det i mange år. Faktisk kan man sige, at vores værksteder hver især er små socialøkonomiske virksomheder, hvor overskuddet går til reinvesteringer i nye værksteder, projektet og muligheder for PMU’s unge.
Vi har gennem årene arbejdet med at få ”afklaret” uafklarede spørgsmål for mange unge med særlige behov, der ikke umiddelbart passer ind i tidernes skiftende skabeloner og modeller, hvor vækst har været og er et mantra, som ikke alle kan leve op til. Der er tale om unge, der mangler selvtillid, som har mistet troen på dem selv og derfor har brug for en særlig indsats i udviklingen af kompetencer og selvværdsfølelse.
Vi gør vores ypperste for at skabe trygge og samtidig udviklende rammer for vores unge. Vi klæder dem på og giver dem de rette værktøjer til et selvstændigt voksenliv. De unge får så at sige; et kørekort til voksenlivet.
Tilbud:
- PMU tilbyder unge med særlige behov en god begyndelse på voksenlivet. I PMU får den unge afprøvet og udviklet sine praktiske, sociale og personlige kompetencer i forhold til arbejde, boform og fritid.
- 10 produktionsværksteder
- STU, LAB og Ressourceforløb
- Botilbud i kategorierne §66, §85 samt §107
Optagelse og pladser:
- Løbende optagelse
- 80 pladser m. botilbud
- Mulighed for prøvepraktik
Speciale:
PMU har 10 produktionsværksteder, hvor de unge opnår kendskab til og erfaring med forskellige håndværk og brancher.