Vil du med op ad stigen?
De unge på PGU Rosenholm er mellem 17 og 30 år, og har typisk særlige behov som f.eks. boglige, indlærings- eller funktionsmæssige vanskeligheder. Sammen arbejder vi målrettet på, at skabe det der skal til for, at hver enkelt kan få succes og føle, at de lykkes med noget.
Vi behandler vores unge ligeværdigt, og med hensyntagen til deres muligheder, vanskeligheder og begrænsninger.
Båret af en stærk faglighed og tydelig pædagogisk profil, tilbyder PGU Rosenholm flere erhvervsrettede værksteder samt botilbud under samme paraply.
Samtidig med det har vi et unikt og tæt samarbejde mellem botilbudsvejledere og faglærere, hvilket gør PGU Rosenholm i stand til, at styrke alle aspekter af de unges udvikling – med fokus på det personlige, sociale, faglige samt en sideløbende erhvervsafklaring.
Vi laver gode aftaler frem for restriktioner og forbud, fordi vi mener, at det skaber de bedste muligheder
for at kunne tage ejerskab, for ligeværdighed og for respektfulde relationer.
På PGU Rosenholm arbejder vi praktisk gennem mesterlære og med projekter. Vi har fokus på at styrke det sociale netværk, samt at give den unge de nødvendige redskaber, for at kunne bo i egen bolig.
Struktur og forudsigelighed skaber tryghed, og med det muligheden for at etablere gode rutiner til senere
bruge i voksenlivet. For det er der, hvor der er trivsel og oplevelse af succes, at der kan ske læring.
Tilbud:
- Til unge med fysiske, psykiske, emotionelle og sociale udfordringer.
- STU, LAB og ressourceforløb.
- Botilbud i kategorierne §66, §85 og §107.
- 5 værksteder: Kantine-drift på rådhus, drift af Vandrehjem, Træværksted, økologisk Gartneri og Medieværksted. Samt dyrehold og undervisning i dansk, matematik og engelsk.
Optagelser og pladser:
- Der er plads til 52 årselever.
- Løbende optag og mulighed for prøvepraktik.
Speciale:
Det er PGU Rosenholm's kerneopgave at afklare den unges evne til, at begå sig i et arbejdsliv og i et privatliv – med de styrker og begrænsninger den unge har.