Markvejens STU

Region
Nordjylland
Antal
12 pladser
Botilbud
Nej

Hverdagsmodul
Hverdagen handler om almindelige daglige færdigheder.
Vi hjælper og styrker dig i at mestre en dag med både arbejde og fritid.
Vi bygger videre på dine evner og de færdigheder du allerede har.
En stor del af tiden foregår på et af vores værksteder eller i tilknytning til vores grønne område med praktiske opgaver, med betjening af værktøj og maskiner. Modulet omfatter også undervisning i almene boglige fag, samfundskendskab, madlavning og samarbejde. Vi tilbyder NADA-behandlinger, som støtte til at få din hverdag til at fungere bedre, hvis du har behov for det.

Fagmodul/Praktikaftaler
Vi hjælper dig til at opnå konkrete faglige kompetencer inden for et fagområde du har særlig interesse for.
Det sker via uddannelse fra faglærer og praktikophold i forskellige typer landbrug, som er tilknyttet Thy Fondens STU. Vi samarbejder desuden med andre virksomheder som gartnere, skovbrug, minkavlere og firmaer med opgaver som bygningsvedligehold og vedligeholdelse af maskiner og redskaber og pleje af
ude-arealer. Vi sørger for aftaler om praktikforløb i virksomheder, som passer til din uddannelse.

Efter STU forløb
Vi sikrer også løbende dokumentation på de opnåede færdigheder sammen med dig, så du har et bevis på det du kan, når din uddannelse er afsluttet. Ud over de beskrivelser der følger med et gennemført STU-forløb, giver vi dig beviser på dine kompetencer, som er godkendt af OCN.  (https://ocn-danmark.dk/cases)
Med OCN-beviser giver du dig selv endnu flere og bedre valgmuligheder, efter endt forløb hos os.

Har du interesse for at passe dyr, blive maskinfører, anlægsgartner, naturplejer, skovarbejder eller noget tilsvarende, så hører vi gerne fra dig. Du er altid velkommen til at kontakte os, og f.eks. aftale en rundvisning.

Du kan også finde flere oplysninger om mulighederne hos os på www.mark-vejen.dk, hvor du blandt andet kan finde en kort video om Thy Fondens STU

Adresse

Markvejens STU
Katholmvej 7
7700 Thisted

Forstander

Leo Skydt Jørgensen

Etableret

2016