Havredal Praktiske Uddannelser

Region
Midtjylland
Antal
60 pladser
Botilbud
Ja

Havredal Praktiske Uddannelser er et samlet, helhedsorienteret tilbud med den overordnede målsætning at støtte og vejlede de unge frem mod en tilværelse som ligeværdige og aktive medborgere med en så stor grad af selvhjulpenhed som muligt. 

Havredal Praktiske Uddannelser er for dig, som ønsker at udvikle dig personligt og fagligt sammen med andre unge. Vi giver dig fantastiske rammer, hvori du kan få afklaret din fremtid i samspil med kompetence vejledere. 

Hos Havredal Praktiske Uddannelser er dagligdagen præget af glæde, intensitet og et yderst givende fællesskab. Her har du mulighed for at dyrke dine interesser og afprøve nye ting, alt imens du skaber nye minder og venskaber for livet. 

Havredal Praktiske Uddannelser driver et autentisk, økologisk landbrug med 5 ejendomme, 60 køer, 100 frilandssøer, 15 heste og 170 Ha planteavl. Desuden har vi 4 Ha med grøntsager og vores egen gårdbutik. 

Job efter endt uddannelse

Mere end 90% af eleverne fra Havredal Praktiske Uddannelser går direkte i job efter uddannelsen og vores vejledere har mange års erfaring i at matche de unge med fremtidige arbejdsgivere. Vi samarbejder med de unges hjemkommune og netværk for at sikre den helt rigtige fremtid for vores elever. 

Havredal Praktiske Uddannelser tilbyder uddannelse inden for linjerne:

  • Landbrug
    - Mark
    - Grise
    - Kvæg
  • Heste
  • Have/anlæg
  • Køkken

Havredal Praktiske Uddannelser har en socialøkonomisk virksomhed: 

- Havredal Have og Anlæg 

Botræning

Havredal Praktiske Uddannelser er godkendt af Socialtilsyn Midt og har plads til 60 elever. 

Eleverne på Havredal Praktiske Uddannelser er bosat i forskellige huse, hvor der er fælles botræning en gang ugentligt med en huslærer, hvor alle elever hjælpes ad. Udover botræningen i husene har hver enkelt elev individuel botræning med sin kontaktlærer, som eleven mødes med minimum en gang om ugen. Her støttes eleven i bl.a. e-Boks, netbank, mødeindkaldelser, lægebesøg m.v. 

Aften- og fritidsaktiviteter

På Havredal Praktiske Uddannelser er der gode muligheder for at deltage i en række forskellige aktiviteter om aftenen, fx fodbold, gåture, motorlære, krea-værksted, fitness og meget mere. Der er også mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter uden for skolen. 

Herudover har vi et hyggeligt klublokale, hvor der er åbent og personale til stede hver aften. 

Pladser og optag

- 60 pladser

- Løbende optag

Uddannelsesforløb igennem Havredal Praktiske Uddannelser kan ske igennem STU, LAB, ressourceforløb eller revalideringsforløb.

Ophold hos Havredal Praktiske Uddannelser kan ske igennem Servicelovens §§ 85 eller 107 for unge over 18 år og igennem Servicelovens §§ 11, stk. 3, 52a, 52, stk. 3, nr. 6 og 7 for unge under 18 år.

Målgruppen

- Generelle indlæringsvanskeligheder

- Opmærksomhedsforstyrrelser (ADD/ADHD)

- Autismespektrumsforstyrrelser

- Medfødte eller erhvervede hjerneskader

- Emotionelle og følelsesmæssige udfordringer 

Adresse

Havredal Praktiske Uddannelser
Ulvedalsvej 32-34
7470 Karup J

Forstander

Rikke Vestermark

Etableret

1993