Fontanaskolen - STU Fountain House

Region
Hovedstaden
Antal
70 pladser
Botilbud
Nej

Vores valg Vores skole

På Fontanaskolen STU vil eleverne opleve et trygt, forudsigeligt og inspirerende fællesskab. Eleverne har medindflydelse på både valg af morgenmadsrepertoire, hvilke udflugter skolen skal på og hvilken undervisning, der skal udbydes. Eleverne sammensætter selv deres uddannelse og skema, ud fra skolens brede vifte af både kreative, personlige, faglige og kropslige fag samt udelivsaktiviteter.

Ungdomsmiljø - Praktik

En af Fontanaskolens vigtigste opgaver er, at sikre et ungemiljø med tydelige strukturer og rammer for hverdagen, hvor nye venskaber kan opstå. Dagligdagen er struktureret omkring både fælles og individuel undervisning. I løbet af elevernes 3-årige forløb på Fontanaskolen, afprøves deres interesser og de kan få erfaring med arbejdsmarkedet gennem forskellige eksterne praktikker. Fontanaskolen er partner i Klar til Start, som er et eksternt opkvalificeringsforløb, med jobgaranti.  Skolen samarbejder også med KLAP job, som også tilbyder jobmuligheder efter endt STU. Over halvdelen af skolens elever fortsætter efter endt STU, på en ordinær uddannelse eller job.

Tilbud

Fontanaskolen STU er placeret på Østerbro i København, tæt på Vibenshus Runddel Metrostation. Vi er en del af Fonden Fountain House, som ligger på den anden side af gaden, hvor mange af vores interne praktikpladser er. Fontanaskolen STU er en forholdsvis lille skole med højt til loftet og plads til forskellighed.

Fontanaskolen STU startede i 2011 og har genvundet udbuddet i Københavns Kommune og har også udbuddet i Nordsjællands Kommuner og alle omegnskommunerne.

Optag og pladser

Fontanaskolen STU har løbende optag med omegnskommunerne og Nordsjælland – men fast optag i august og januar med Københavner borgere. Skolen har plads til 70 elever.

Speciale

Fontanaskolen STU er en særligt tilrettelagt treårig ungdomsuddannelse, for unge mellem 16-25 år med både generelle psykiske udfordringer og gennemgribende udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret og ADHD.

Adresse

Fontanaskolen - STU Fountain House
Hammershusgade 17
2100 København Ø

Forstander

Per Saaby

Etableret

2011