STU´ens speciale:
Fællesskab, dannelse, ungdomsliv, læring, udvikling, medborgerskab og selvstændighed er nogle af nøgleordene for STU´en på CSU-Holbæk.
På CSU-Holbæk er det forpligtende fællesskab en væsentlig del af STU´en. Vi har mange sociale arrangementer; fester, studierejser, koncerter, cafe-eftermiddage, festival mv.
Vi har et rigt ungemiljø og der er gode muligheder for relations-dannelse undervejs i STU-forløbet.
Vi tilbyder en bred palet af fag: Ridning, svømning, fitness, idræt, medborgerskab, samfundsfag, historie, dansk, matematik, engelsk, tysk, billedkunst, musik, it, e-sport, værksted, køkken, livsmestring og mange andre spændende fag. Vores fagvifte udvides jævnligt.
Vi har også et særligt fokus på beskæftigelsesmuligheder og samarbejder med mange forskellige virksomheder i forhold til afklaring og beskæftigelse. Vi samarbejder bl.a. med børnehaver, dagligvarebutikker, planteskoler, landbrug, bryggeri (2 ØL) mv.
Alle elever har en kontaktperson, som følger dem undervejs i deres STU-forløb på CSU-Holbæk.
Alle forløb er individuelt tilrettelagte, - men alle elever tilknyttes en fast klasse, så man hver dag møder ind i et trygt og velkendt miljø.
Undervisningen foregår klassevis og på små hold (valghold).
Der er altid fokus på at personalet er veluddannet, har en specialiseret viden og mange forskellige faglige kompetencer.
Det er vores mål at sikre, at alle unge der går på CSU-Holbæk opnår en optimal udvikling af de personlige, sociale og faglige kompetencer i løbet af de tre STU-år. Formålet er at skabe et rigtig godt fundament for et så selvstændigt og aktivt voksenliv, som muligt.
Værdier: ligeværd, medmenneskelighed, anerkendelse, tryghed, nærvær, udvikling mv.
Tilbud:
CSU-Holbæks særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse er en stor STU-institution, som rummer en bred målgruppe.
CSU-Holbæks STU har til huse på Holbæks tidligere lærerseminarium, som er en relativ stor matrikel, med flere forskellige afdelinger.
Optagelse og pladser:
Der er løbende optag
Pt. har vi 130 elever, - men vi har altid plads flere elever.