Fonden ConCura STU

Region
Sjælland
Antal
16 pladser
Botilbud
Ja

ConCura STU

Vi er en lille STU der kan tage højde for den enkeltes behov. Hos ConCura vægter vi relationen og et grundigt kendskab til den unge højt og opbygger tillidsfulde relationer.

Det er en vigtig del af uddannelsen, at man undervejs introduceres for at komme ud af trygge rammer ved at besøge virksomheder, uddannelsessteder og kulturelle oplevelser, som fx teater, uddannelsesmesser mm.

På ConCura STU stræber vi efter at skabe forandring og udvikling for den unge. Vi vil bedst muligt udvikle vores elever fagligt, personligt og socialt, så de står stærkere i livet. Vi har fokus på empati og trivsel blandt elever og personale, da dette styrker tillid, selvværd og selvstændighed.

Vi bor i naturskønne omgivelser med god plads. Vi deler matrikel med vores dagbehandlingsskole, som indeholder stort køkken, biograf, gymnastiksal, krea-rum, musiklokale, multisal og masser af udendørs aktiviteter. Vi har gode muligheder for at benytte offentlig transport, da der er timedrift på bus med rute mellem Slagelse og Holbæk. Stoppestedet er lige ude foran skolen. Desuden har vi egne busser til skolekørsel og ture.

Tilbud:

ConCura STU er målrettet unge i alderen 16-25 år med psykisk sårbarhed, fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse  lettere mental retardering og autisme.

Vi træner færdigheder der styrker dine muligheder for at blive en ressource på en arbejdsplads eller klargør dig til videre uddannelse. Vi tilpasser dit forløb, ud fra dine interesser, ønsker og styrker. 

Optagelse og pladser:

Vi har løbende optagelse og plads til 16 elever. Der er mulighed for § 107 botilbud på vores nærliggende børne- og ungehjem eller mulighed for botræning ifm. ADL undervisning på skolens matrikel.

Speciale:

Gennem nære relationer tages højde for den unges virkelighedsopfattelse, normer, værdier og holdninger.

Vores tilbud har fokus på diagnoseforståelse og individuel tilgang og har en stor opmærksomhed på at ruste vores elever til hverdagens uforudsete hændelser og arbejder løsningsorienteret med spontant opståede problematikker.

 

Adresse

Fonden ConCura STU
Ringstedvej 239
4300 Holbæk

Forstander

Julie Michelsen

Etableret

2012