På Navigator og bostedet Navigator Campus arbejder vi med 5 fokusområder, som, vi mener, er vigtige i forhold til at gøre dig parat til et selvstændigt voksenliv.
Personligt
Hos os får du styrket dine personlige kompetencer gennem botræning, hvor du fx lærer at lave mad og gøre rent. Vi tilbyder også faget selvindsigt, som handler om at forstå dig selv som ung med høretab og lære dine ressourcer og begrænsninger at kende.
Socialt
Vi gør meget ud af det sociale – både i og udenfor huset. Vi er aktive i forhold til kultur- og aktivitetslivet
blandt unge fra målgruppen og har stort fokus på at danne netværk, som vil være til stor gavn for dig - også efter Navigator.
Fagligt
Vi tager udgangspunkt i, hvad du kan og ved, og vi tager hensyn til det tempo og de læringsmetoder, der fungerer bedst for dig. Vi tilrettelægger undervisningen efter, hvad du ønsker og har brug for i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
Praktik
På Navigator får du mulighed for at prøve dine fremtidsdrømme af i praktikker. Praktikkerne understøttes
af undervisning, hvor vi giver dig redskaber i forhold til kommunikation, uskrevne spilleregler og meget andet.
Sprog
Vi tilbyder den helt rigtige sproglige indsats for dig. Hvis du bruger CI og/eller har et høretab fokuserer vi
på viden, hørestrategier og taktikker. Hvis du har dansk tegnsprog som modersmål højner vi dit niveau.
Tilbud:
Navigator er et STU-tilbud til unge på mellem 17 og 25 år, som er døve, CIbrugere eller har et høretab.
Vi er en del af Castberggård Job- og Udviklingscenter for borgere med høretab, som også tilbyder STU i Rødovre.
Optagelser og pladser:
• Løbende optag
• Ubegrænset antal pladser
• I samarbejde med bostedet Navigator Campus.
Speciale:
Særlig viden om elever med høretab. Herunder sprog, beskæftigelse og uddannelse. Vi tilbyder tegnsprog for døve elever og individuelt tilrettelagt høretræning for de elever, der bruger CI/høreapparater.