Bustrup er en mindre skole, for unge som har brug for ekstra støtte til at finde sit personlige ståsted, både som menneske og ift. fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Vi kører med små hold og vi har gunstige rammer for elever der har oplevet modgang og mangel på succes, inden for det almene system. Her kan være tale om elever der mangler socialt, fagligt og personlig kapacitet, til at mestrer livets udfordringer, herunder uddannelse og job.
Det kan være unge som er: Omsorgsvigtede, Opmærksomhedsforstyrrede, Tilknytningsforstyrrede, Kriminalitetstruede, har Selvskadende adfærd og Udadreagerende adfærd.
I løbet året har vi forskellige projekter og arrangementer som: Rejser, Sommerteater, OL, Sejlads, Vinterkoncert, Forårskoncert, Julemarked, Høstmarked, Familie- Vennedage, Påskefrokost, Halloweenfest og Galla. Her bidrager eleverne der hvor de kan og hvor elevernes ressourcer kommer i spil, om det er at stå på en scene eller bygge kulisserne.
Vi underviser i personlig og social udvikling, hvor vi inddrager forskellige praktiske aktiviteter og øvelser. Vi underviser i Livslæring: Privatøkonomi, Køkkenhygiejne og rengøring, forsikringer og offentlige papir, førstehjælp m.m. Vi tilbyder faglig undervisning i dansk og matematik. Vi tilbyder Alkalær, som er en ny og effektiv evidensmaseret læsetræningsmetode.
Med STU på Bustrup får man:
- Individuelt program som er tilpasset den enkeltes ønsker og niveau.
- En ramme hvor eleven bliver mødt der hvor eleven står i livet og støttet i sin videre personlige, faglige og sociale udvikling.
- Støtte til at indgå aktivt i et fællesskab.
- En struktureret hverdag med mødetider, opgaver og informationer.
- Udvikling af selvstændigt ansvar, hvilket bidrager til at styrke selvtillid og selvværd.
- Evner til at mestre hverdagens gøremål.
- Afklaring og kvalificering ifht. beskæftigelse.
Linjer:
- Pedellinjen
- Servicelinjen
- Social & Sundhedslinjen.
Værdigrundlag:
Bustrup er bygget op af et fællesskab, som har grobund for elevernes udvikling og vi tager udgangspunkt i den enkelte ung!
- Vi tror på, at unge skal have optimal viden og indsigt i egne forudsætninger, så de får et personligt fundament, som støtter deres udvikling, læring, kompetencer og trivsel.
- Vores tilgang bygger på en tæt personlig relation. TRYGHED, TILLID, RUMMELIGHED, FÆLLESSKAB og UDVIKLING, er hjørnesten i vores arbejde med vores unge.
- Vi skaber balance mellem den personlige og sociale trivsel, samt sikre den bedst mulige faglige udvikling hos vores unge.
- Vi varetager unges udvikling på en nænsom, udviklende og anerkendende måde.
Vi har en personalegruppe med en bred vifte af kompetencer, som både kan hjælpe eleven med sin personlige udvikling, med at få styr på helt almindelig hverdagsting, samt til at guide og vejlede, i lige netop den retning eleven ønsker.
Vi holder til på en renoveret herregård, hvor dyrehold, skovarealer og et gartneri danner smukke fysiske rammer.
Optagelse og pladser:
Vi optager løbende med i alt 10 pladser.