Bøgevangskolen – Vejle Fri Fagskole

Region
Syddanmark
Antal
62 pladser
Botilbud
Ja

Bøgevangskolens pædagogiske praksis og helhedsindsats leder vores unge gennem et individuelt uddannelsesforløb, og videre til et aktivt og ligeværdigt voksenliv.

Hos os får du en velstruktureret hverdag med passende udfordringer og med stor indflydelse på din uddannelse.

Vi vægter almen dannende, kreative, kropslige, musiske, tværfaglige og praktiske tilgange i undervisningen, - som mest af alt er gøremålsundervisning.

Gennem skolens samlede tilbud, som også tilbyder mange praktikmuligheder, bliver du forberedt til et relevant og tilpasset arbejdsliv.

Vores kostskole med flere elevhuse danner en fantastisk ramme for unge mennesker i nogle vigtige år af ungdomslivet. Hos os bor du sammen med ca. 60 andre unge i alderen 16-25 år, der alle indgår i flere fællesskaber – både i forhold til skole, undervisning og det sociale sammenhold, men også med gode muligheder for at udnytte fritiden positivt med både kreativitet, sport og bevægelse.

Skolen er for dig, der ikke er klart til en ordinær ungdomsuddannelse, som skal have opbygget en robusthed, så du kan klare dig i samfundet – og mest af alt få skabt en fremtid med indhold og livskvalitet.

Tilbud:

Målgruppen: Unge i alderen 16-25 år med særlige læringsforudsætninger og/eller kognitive udfordringer, der har behov for et velfungerende fællesskab i trygge rammer med forudsigelighed og fast struktur. Bøgevangskolen indskriver også elever med specifikke vanskeligheder efter en visitering der viser, at eleven vil have udbytte af vores kostskoletilbud og i øvrigt kan færdes på skolen med en forståelse for fællesskabet.

Optagelse og pladser:

  • Løbende optag
  • 62 kostelever + dagelever
  • Boligform: 1-mandsværelser

Speciale:

Vi er en af de Frie Fagskoler med specialtilbud; specialundervisning og undervisning på små hold. Desuden kan de unge tage en STU – Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse – hos os på Bøgevang.

Læs mere om linjer, branchefag og valgfag på www.bvsk.dk

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG    

Adresse

Bøgevangskolen – Vejle Fri Fagskole
Bøgevang 18
7100 Vejle

Forstander

Annette-Louise Arnholm

Etableret

1996