Vi tilbyder en høj grad af struktur, tydelighed og forudsigelighed i et autismevenligt undervisningsmiljø, der i vidt omfang tilgodeser den enkelte elevs autismerelaterede udfordringer.
Vi har fokus på det trygge undervisningsmiljø. Vi arbejder i et roligt tempo, hvor der er godt tid til at eleverne kan fordybe sig i med stoffet og få individuelt tilpasset hjælp.
Det trygge undervisningsmiljø er præget af genkendelighed, struktur, ro, tid og rummelighed – hvor eleverne oplever at blive set, hørt og forstået ift. de ting, som de oplever som vanskelige.
Vi sætter tid af til relationsarbejde. Det gælder både relationen mellem elev og lærer, og relationen mellem eleverne i klassen.
Vi er bevidst om at denne elevgruppe kan have udfordringer mht. par- og gruppearbejde samt skriftligt arbejde. Her arbejder lærerne og mentor målrettet med at støtte eleverne i at træne disse kompetencer.
Der er afsat fordybelsestimer til at arbejde med lektier og afleveringer for at aflaste elevernes hjemmearbejde.
Klassens mentor har ugentlige samtaler med eleverne om trivsel og udfordringer med henblik på at finde løsninger på disse. Lærerne holdes orienteret, så de kan tilpasse deres krav til den enkelte elev.
Mentor laver stresslister vedr. transport, lektielæsning/struktur m.v. sammen med eleverne for at afdække deres udfordringer og behov.
Speciale:
Klassen har et fast stamlokale og et pauserum, der er indrettet autismevenligt.
Klassens lærere og mentor har indgående kendskab til målgruppen.
Mulighed for et 3-årigt forløb.
Over 10 års erfaring med ASF-klasser.
8 ud af 10 ASF-studenter læser videre.