Find din skole Sådan vælger du skole Om STU Guide Kontakt

STU-guide for unge og deres forældre

Loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, kaldet STU-loven, blev i 2007 vedtaget af et enigt Folketing. Det var en meget skelsættende handicappolitisk begivenhed, at alle unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, hermed fik et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse.

Uddannelsen kaldes STU, som betyder Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.

De gældende bestemmelser for uddannelsen findes i nedenstående dokumenter:

  1. Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (LBK nr. 610 af 28.05.2019 fra Undervisningsministeriet)
  2. Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (BEK nr. 739 af 03.06.2016 fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling)
  3. Vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (VEJ nr. 9534 af 03.06.2016 fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling)

For at få fuldt udbytte af ovenstående regelsæt, skal man vide, at disse er hierarkisk opbyggede, således at ovenstående nr. 1 (LBK) er selve loven, som sætter de overordnede rammer og dermed er bestemmende for de efterfølgende hhv. bekendtgørelse og vejledning.

Lovteksten er som altid ret kortfattet og kan derfor give anledning til mange tvivlsspørgsmål. For at præcisere fortolkningen har ministeriet udarbejdet både en bekendtgørelse (ovenstående nr. 2, BEK) og en vejledning (ovenstående nr. 3, VEJ).

Bemærk i øvrigt at regelsættet tilsyneladende er udstedt af to forskellige ministerier, nemlig Undervisningsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Det er imidlertid et og samme ministerium blot med forskellige navne og ressortområder som resultat af forskellige regeringsdannelser.

I det følgende er der foretaget et udpluk af STU´s væsentligste bestemmelser, og teksten vil være opbygget således, at der for hver overskrift vil være citater fra et eller flere af de nævnte bestemmelser efterfulgt af mine kommentarer. Et enkelt sted er et kort citat fra de gældende bestemmelser dog indsat direkte i teksten. Herudover bliver der suppleret med en afgørelse fra Klagenævnet for Specialundervisning og et ministersvar.

Alle citater vil fremstå med kursiveret skrift.

I nogle kommuner er Ungdommens Ungdomsvejledning (UU) erstattet af eller indgår i ”Den Kommunale Ungeindsats”, som nu har vejledningsansvaret og dermed ansvar for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Formål med STU

LBK: § 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

VEJ: Indledning: Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Samtidig skal ungdomsuddannelsen give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer.

Det er her værd at bemærke rækkefølgen i lovens ordvalg, idet en selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet prioriteres før mulighed for eventuel videre uddannelse eller beskæftigelse.

Mange unge og deres forældre møder krav om, at STU skal medvirke til vurdering af den unges forsørgelsesevne. For mange af målgruppens unge vil det imidlertid være urealistisk at opnå evne til egen forsørgelse, hvorimod mange naturligvis vil kunne udvikle arbejdsevnen.

Læg i øvrigt mærke til at lovens formålsbeskrivelse nævner udviklingen af sociale og personlige kompetencer før de faglige kompetencer.

Målgruppe

LBK: § 2. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse.

BEK: § 1. Ungdomsuddannelsen gives til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Dermed ligestilles disse unge med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

VEJ: Kap. 2. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse uanset, om der ydes specialpædagogisk eller anden støtte, har, hvis de ønsker det, et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov.

Det væsentligste er her det såkaldte retskrav på en ungdomsuddannelse for unge med selv meget alvorlige handicaps. Kommunen kan altså ikke med loven i hånd undsige sig forpligtelsen til at tilbyde STU med en begrundelse i handicappets sværhedsgrad.

Dette understøttes af en såkaldt K-meddelelse nr. 40 af 10. februar 2017 fra Klagenævnet for Specialundervisning: ”…. Der er ikke nogen nedre grænse i forbindelse med målgruppevurderingen efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Den unge kan derfor ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb. En kommune kan derfor ikke give afslag på en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov med henvisning til, at den unge ikke kan følge lovens krav om timetal, fremmøde og elementerne i uddannelsen….”.

Tidsfrister

LBK: § 2, stk. 2: Tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v., efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør.

  • Stk. 3. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år.
  • Stk. 4. Den unge skal færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt

BEK: § 2: Orienteringen gives i forbindelse med, at den unge afslutter undervisning i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v.

Kommunen er altså forpligtet til at orientere om STU og forpligtet til at tilbyde STU, såfremt den unge vurderes at tilhøre målgruppen.

Forpligtelsen påhviler alene kommunen, og for den unge er der i henhold til loven derimod tale om et tilbud, der enten kan vælges nu, fravælges eller udsættes. Uddannelsen skal blot være påbegyndt inden det fyldte 25. år.

En eventuel beslutning hos den unge og forældrene om gerne at ville udskyde effektueringen af kommunens garanti om en treårig ungdomsuddannelse fritager ikke pågældende kommune for umiddelbart efter folkeskolen at bringe andre foranstaltninger i værk for unge med de allersværeste vanskeligheder.

Man kunne faktisk med rimelighed spørge, om det er i orden at antage, at unge i STU-målgruppen allerede efter endt grundskoleforløb er i stand til at træffe et uddannelsesvalg. Tænk på STU som penge i banken. Det er en trækningsret, som kan anvendes, når man vurderer, at det er relevant. Derfor kan man vente og tage imod andre tilbud inden. Det kan ofte give god mening for den enkelte.

Bemærk i øvrigt at nogle kommuner har halvårlige eller helårlige optag til STU. Såfremt det er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre beslutningen herom. I alle andre tilfælde er der såkaldt løbende optag, hvilket vil sige, at en ung i målgruppen kan optages, såfremt der er plads og et ønske om det.

Ind på uddannelsen

LBK: § 3, stk. 2: Kommunalbestyrelsen træffer efter samråd med den unge og forældrene afgørelse efter stk. 1, om, hvorvidt den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Kommunalbestyrelsen inddrager i fornødent omfang udtalelser fra sagkyndige, herunder pædagogisk-psykologisk vurdering, og skoler, hvor den unge har været optaget, i kommunen eller i andre kommuner.

BEK: § 4: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unges ønske om et uddannelsestilbud skal imødekommes eller afslås.

Hvis den unges ønske ikke imødekommes af kommunen, kan der klages til Klagenævnet for Specialundervisning. Læs afsnittet herom senere i teksten.

STU er gratis for den unge, og kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne. Læs afsnittet om undervisningsmidler og specialpædagogisk støtte senere i teksten.

Mange unge og deres forældre føler ikke, at kommunen imødekommer deres ønske om uddannelsessted, ligesom mange oplever kun at modtage tilbud om ét bestemt uddannelsessted.

I maj 2016 blev daværende minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby stillet et spørgsmål fra folketingsmedlem Karin Gaarsted om rimeligheden i, at mange unge med særlige behov ikke har reel mulighed for indflydelse på eget uddannelsesvalg til STU, men skal tage det ene tilbud som kommunen tilbyder.

Hertil svarede ministeren skriftligt (S 1195 endeligt svar 2015-16): ”Det er ikke i overensstemmelse med loven, hvis unge med særlige behov ikke har mulighed for indflydelse på eget uddannelsesvalg…… Kommunalbestyrelsen vil kunne indhente flere tilbud, så den f.eks. kan tilbyde den unge at vælge mellem to uddannelsestilbud…….”

Der er altså ikke frit valg til STU, som mange forældre og unge desværre forventer, og dette forhold gør, at der let opstår uoverensstemmelser, når den unges fremtid skal planlægges. Alligevel er det værd her at citere fra BEK: § 9, stk. 2:”…. Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelsen lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes eller værgens ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen…”

Mange forældre til børn og unge med særlige behov har i øvrigt også oplevet begrænsninger i det frie skolevalg vedrørende folkeskolen. En sådan begrænsning i folkeskolevalget kan f.eks. opstå, hvis forældre til et kørestolsafhængigt barn ønsker en bestemt skole, der er bygget i flere planer. Findes der ikke elevator på den ønskede skole, har kommunen lov til inden for en rimelig afstand at henvise til enten en etplans skole eller til en af kommunens folkeskoler, der har elevator.

Uddannelsens indhold

LBK § 4: Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb.

  • Stk. 4. Kommunalbestyrelsen justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt.

BEK § 5: Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkeltes udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.

  • Stk. 2. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.

På STU gives undervisningen på baggrund af den uddannelsesplan, som er udarbejdet af medarbejdere i den kommunale ungeindsats i fællesskab med den unge og forældrene. Denne uddannelsesplan skal være godkendt af kommunalbestyrelsen, inden den unge påbegynder uddannelsen.

På baggrund af uddannelsesplanen udarbejder STU-institutionen en skræddersyet undervisningsplan til hver enkelt deltager på STU. Det betyder ikke, at den unge nødvendigvis skal sidde alene med en lærer, men det betyder, at selvom der er flere unge i samme lokale, skal de hver især undervises efter, hvad der står i deres individuelle undervisningsplan. For nogle elever og i nogle undervisningssituationer vil enkeltmandsundervisning naturligvis også være en del af STU.

Undervisningen på STU indeholder langt mere end traditionelle skolefag. Det kan f.eks. være botræningsaktiviteter, værkstedsundervisning, virksomhedsbesøg og indsigt i samfundsforhold. Det vigtigste er, at undervisningen altid understøtter den enkelte unges udvikling på baggrund af en velbeskrevet og præcis plan, der har sit udgangspunkt i STU-lovens målsætning.

STU skal tilbydes den unge i mindst 840 timer á 60 minutter pr. år. I et samarbejde mellem uddannelsesstedet, Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU), den unge og forældrene fastlægger kommunalbestyrelsen, hvor stor en del af timetallet, der skal anvendes på praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder.

For at sikre en løbende og individuel progression i undervisningen er det lovgivningsmæssigt bestemt, at den enkelte unges uddannelsesplan skal justeres efter behov og mindst en gang om året. Denne justering foretages af kommunalbestyrelsen i tæt samarbejde med den unge og dennes forældre.

Undervisningsmidler og specialpædagogisk støtte

LBK § 11. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne.

VEJ: kap 8. Udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler til gennemførelsen af undervisningen stilles vederlagsfrit til rådighed for den unge, jf. lovens § 11. Det betyder, at det i forbindelse med uddannelsesplanen skal beskrives, hvilke hjælpemidler, herunder vejledning i brug heraf, der er nødvendige i forbindelse med undervisning, træning, praktik og andre aktiviteter, der indgår i uddannelsesforløbet….

Det betyder, at hvis det vurderes, at den unge har behov for et hjælpemiddel for at kunne gennemføre STU, skal et sådant bevilges. Bemærk at behovet for et eventuelt hjælpemiddel allerede skal fremgå af den uddannelsesplan, der udarbejdes og fremsendes til kommunalbestyrelsen i forbindelse med STU-ansøgningen.

Kompetencepapir

LBK: § 9. Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommunalbestyrelsen et kompetencepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer. Kompetencepapiret skal indeholde en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.

  • Stk. 2. Afbrydes ungdomsuddannelsen, udstedes et kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele.

BEK:§ 17. …..Ved udarbejdelsen af kompetencepapiret skal det skema til udarbejdelse af kompetencepapir, der er optrykt som bilag 2 til denne bekendtgørelse, og som ligger på www.uvm.dk, anvendes……..

VEJ: kap. 9. …Forinden kompetencepapiret udstedes, sørger kommunalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelse til samtalen skal ske i god tid, og den skal normalt finde sted senest en måned før, at uddannelsen forventes afsluttet, men kan også finde sted tidligere, hvis det skønnes hensigtsmæssigt…..

  • Bemærk i øvrigt, at den unge eller forældrene/værgen skal underskrive en samtykkeerklæring, hvis der skal indhentes eller udveksles oplysninger om den unge. Samtykkeerklæringen er også vedhæftet skemaet til kompetencepapiret.

I lovgivningsteksterne bruges ordet eksamensbevis ikke. Dette skyldes, at STU ikke er en kompetencegivende uddannelse, forstået på den måde at en gennemført STU ikke automatisk giver adgang til anden uddannelse eller beskæftigelse. STU afsluttes ikke med en eksamen.

Sammenligner man f.eks. med en uddannelse på en erhvervsskole, giver en afsluttet uddannelse her ret til efterfølgende at arbejde som tømrer, murer, elektriker, kok eller lignende. Altså man opnår en erhvervskompetence. Tilsvarende giver en studentereksamen – hvis resultatet er højt nok – ret til en videregående uddannelse.

Hvis man ser på STU´s målsætning, er det jo netop beskrevet, at det vigtigste ved STU er at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Først herefter nævnes muligheden for eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.

Når man alligevel har valgt, at STU skal afsluttes med et bevis, er det fordi, der er tale om en målbeskrevet og evaluérbar uddannelse og ikke et mere eller mindre tilfældigt pædagogisk 3-årigt ophold.

Enhver uddannelse kan og bør tilføre deltageren nye kompetencer, hvorfor det også er helt på sin plads at udfærdige et papir, der beskriver den unges opnåede kompetencer undervejs og ved afslutningen af STU. Derfor bruges betegnelsen kompetencepapir.

Befordring

LBK: § 10. Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i uddannelsen.

BEK: § 14. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på grundlag af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den unges egen befordringsevne.

  • § 15. Kommunalbestyrelsen sørger for befordring af unge med særlige befordringsbehov på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde……..

    Stk. 2. Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang, vedkommendes fysiske eller psykiske konstitution tillader det, og det ikke medfører urimeligt lang befordrings- og ventetid. Om nødvendigt må der foranstaltes særskilt befordring mellem hjem, fast aflastningssted eller undervisningssted og nærmeste offentlige befordringsmiddel. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne hertil.

    Stk. 3. Hvis det er nødvendigt, at den unge ledsages under befordring, sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning og afholder udgiften hertil.

  • § 16. Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. eller derover, ydes der befordringsgodtgørelse……

I forbindelse med ansøgningen om STU er både den unge og forældrene af naturlige grunde meget opmærksomme på uddannelsestilbuddets indhold og beliggenhed. I forbindelse med spørgsmålet om beliggenhed er det imidlertid min erfaring, at befordringen mellem hjem og uddannelsessted kun sjældent indgår i forældrenes overvejelser, i hvert fald hvad angår betalingen af denne udgift.

Som det ses i ovenstående citater fra lovgivningen, er befordringsspørgsmålet ret udførligt behandlet. Af nedenstående afsnit om klagemuligheder fremgår det, at det ikke er muligt at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om befordring mellem hjem eller aflastningshjem og STU-uddannelsesstedet.

Da der i nogle situationer kan være tale om en meget stor udgift, kan det kun anbefales at bringe befordringsspørgsmålet ind i overvejelserne og drøftelserne med kommunen på et tidligt tidspunkt i ansøgningsfasen.

Afbrud, pause og evt. genoptagelse af uddannelsen

LBK § 8: Kommunalbestyrelsen kan godkende den unges anmodning om at afbryde ungdomsuddannelsen midlertidigt på grund af sygdom eller af andre grunde.

Såfremt der er tale om et afbrud eller en pause på mere end en måneds varighed, skal kommunalbestyrelsen give tilladelse, ligesom kommunalbestyrelsen skal give tilladelse til evt. genoptagelse, og der kan i den forbindelse forlanges fornyet visitation.

Den unges anmodning om genoptagelse skal som hovedregel ske, inden den unge fylder 25 år.

Kravet om fornyet visitation og kravet om anmodning om genoptagelse, inden den unge fylder 25 år kan kommunalbestyrelsen dispensere fra, når der er tale om barsel eller langvarig sygdom.

Vær især opmærksom på lovgivningens krav om, at STU skal være afsluttet senest 5 år efter, at den er påbegyndt.

I øvrigt er lovens mulighed for afbrud oprindeligt bl.a. begrundet i målgruppens erfaringsmæssigt øgede sygdomsbetingede fravær.

Flytning til anden kommune

VEJ: kap. 6: Kommunerne er forpligtet til at tilbyde unge med særlige behov en 3-årig ungdomsuddannelse. En ung, der er tilbudt en sådan uddannelse, har ret til at fortsætte sin uddannelse, uanset at den unge flytter fra kommunen.

Hvis den unge fraflytter den kommune, der har tilbudt en ungdomsuddannelse, og i den forbindelse afbryder uddannelsen, vil den unge have mulighed for at genoptage uddannelsen i tilflytterkommunen. Tilflytterkommunen vil dog kunne beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse om, hvorvidt den unge (stadigvæk) falder ind under lovens anvendelsesområde.

Erfaringsmæssigt kan sådanne flytninger give en række uforudsete vanskeligheder, så hovedbudskabet må være, at den unge og forældrene i god tid inden en påtænkt flytning inddrager den kommunale ungeindsats i overvejelserne. Ofte kan en vejleder herfra være behjælpelig med at finde en brugbar løsning.

Klagemuligheder

LBK: § 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af § 2, stk. 1

BEK: 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unges ønske om et uddannelsestilbud skal imødekommes eller afslås.

Det vil sige, at kommunalbestyrelsen har myndighed til at vurdere, om den unge tilhører målgruppen. Dette har selvsagt afgørende betydning for, om den unge overhovedet har ret til at påbegynde STU. Som det fremgår ovenfor, kan et afslag fra kommunen ikke begrundes i, at den unge har for store funktionsnedsættelser eller er for svagt fungerende.

Et afslag kan med andre ord kun begrundes i, at kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge vil kunne klare en ordinær ungdomsuddannelse evt. med iværksættelse af støtteforanstaltninger. Altså ligger over målgruppen for STU.

Hvis man får afslag på sin anmodning om optagelse på STU, kan man klage direkte til Klagenævnet for Specialundervisning.

Ud over ovenstående, kan man klage over (citat fra klagenævnets hjemmeside står med kursiv):

  • Kommunens afgørelse om godkendelse/ændring af den individuelle uddannelsesplan
  • Indholdet af ungdomsuddannelsen
  • Kommunens afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal, der skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik
  • Kommunens afslag på den unges anmodning om midlertidig afbrydelse af ungdomsuddannelsen
  • Kommunens afslag på genoptagelse af ungdomsuddannelsen i forhold til alderskravet på 25 år
  • Kommunens afgørelse om at afbryde ungdomsuddannelsen.

Klagenævnet har ikke kompetence til at pege på et bestemt STU-sted. Nævnet foretager en vurdering af, om det STU-tilbud, kommunen har visiteret den unge til, kan imødekomme den unges faglige, sociale og personlige behov ved en STU. Nævnet vurderer også, om uddannelsesplanen og de foreløbige mål kan imødekommes på det uddannelsessted, den unge er visiteret til af kommunen.

Man kan ikke klage over kommunens afgørelser om f. eks.:

  • Transport
  • Boophold
  • Kommunens sagsbehandlingstid

Man kan enten skrive eller ringe til klagenævnet, og der er ingen udløb på klagefristen.

Links til anvendte kilder