På Sputnik STU hjælper vi dig, så du kan finde din vej – både nu og i fremtiden. Hos os får du mulighed for at udvikle og uddanne dig, og ikke mindst: indgå i et positivt ungdomsfællesskab og danne venskaber.
Du kan tage STU-forløb hos Sputnik i København, Hvidovre og Hillerød.
Sputnik Stu Hvidovre er for dig, som er mellem 16 og 25 år og har lyst til at blive en del af et ungdomsmiljø med andre unge med autisme og psykiske vanskeligheder.
Linjefag
Du kan vælge imellem fire linjer:
- Fantasy-linjen
For dig, der interesser dig for rollespil, cosplay, fantasylitteratur, manga eller anime. Vi arbejder samtidig med kommunikation, samarbejde og faglige mål.
- Studielinjen
For dig, der gerne vil afslutte nogle fag og måske drømmer om at tage en HF eller anden ordinær ungdomsuddannelse.
- Håndværk og produktion
For dig, der gerne vil skabe noget med dine hænder og vil dygtiggøre dig inden for håndværk.
- Sundhed og omsorg
For dig, der ønsker at gøre en forskel for andre og gerne vil vide mere om krop og sundhed. Måske drømmer du om at tage en sundhedsfaglig uddannelse.
Praktik og fritidsfag
Når du går på stu i Sputnik, får du mulighed for at komme i praktik og blive klogere på, hvilke muligheder du har i din fremtid. Vi har faste praktikvejledere, som hjælper dig med at sammensætte et godt forløb.
Du har også mulighed for at vælge hyggelige fritidsfag, fx kreative fag, spilcafé eller idræt.
Sputnik Stu i Hvidovre, København og Hillerød
Du kan gå på Sputnik Stu i både Hvidovre, København og Hillerød. Kontakt os for at høre mere om dine muligheder og evt. aftale et besøg.
“Sputnik STU har betydet alverden for mig. Hvis jeg ikke var blevet optaget her, ved jeg ikke, hvor jeg ville være lige nu. Jeg ville sandsynligvis være håbløst jobsøgende uden at være i stand til at finde noget som helst. Jeg tror heller ikke, jeg var flyttet hjemmefra. Så hvis jeg ikke havde været her, var jeg nok blevet én af dem, der var blevet tabt gennem uddannelsessystemet.” - Kenneth, tidligere studerende
