Undervisning og Behandling - CDH

Region
Nordjylland
Antal
10 pladser
Botilbud
Nej

Undervisningstilbuddet henvender sig til unge med funktionsnedsættelsen døvblindhed - unge der har behov for et tilpasset kommunikationsmiljø, hvor den taktile kommunikation er det bærende element. Udover funktionsnedsættelsen døvblindhed, har hovedparten af målgruppen omfattende motoriske og kognitive funktionsnedsættelser.

Optagelse og pladser: Løbende optag, dog følger STU typisk skoleåret med start 1. august

Speciale: Visuel og taktil kommunikation, herunder tegnsprog og taktilt tegnsprog, haptisk kommunikation. Emnebaseret arbejde herunder temaer som udeliv, årets traditioner, madkundskab.

Beskrivelse af tilbud: Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge med døvblindhed opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, ligesom formålet til stadighed er at udvikle den unges lyst og evne til samvær, samspil og kommunikation.

 

Et STU-forløb for døvblinde på Center for Døvblindhed og Høretab (CDH) består af en række delelementer, som blandt andet vil være:

Kommunikation som det grundlæggende fokuspunkt i al aktivitet.

Undervisning i boglige fag som fx dansk, matematik og samfundsfag.

Identitet, personlig udvikling og social træning gennem arbejde med dannelse af identitet og styrkelse af selvværd. Der er fokus på, hvad voksenlivet indebærer for den enkelte elev.

Mad og kost giver viden om sunde kostvaner og eget behov for ernæring. Indkøb og tilberedning af mad kan være en del af undervisningsforløbene.

Krop, motion og idræt. På CDH anvendes metoden Adapted Physical Activities for at gøre idrætten rummelig og tilgængelig.

Drama, kultur, kreativitet styrker og øger den unges indlæring, styrker den enkeltes identitet og giver succesoplevelser i et fællesskab.

Udeliv hvor en del af undervisningen foregår udenfor – det giver andre sanseoplevelser og læring at være i naturen end i undervisningslokaler.

Boundervisning så den enkelte unge bliver så selvstændig som mulig i forhold til hverdagens opgaver i eget hjem.

Praktikforløb som i overvejende grad vil foregå ved CDH’s Aktivitets- og samværstilbud. I de tilfælde, hvor praktiktilbud udenfor CDH’s område vil være aktuelt, vil der etableres samarbejde med andre relevante aktører.

Tilbud: Undervisningstilbuddet henvender sig til unge med høretab med særlige behov, herunder behov for et kommunikationsmiljø, hvor visuel kommunikation er det bærende element. Det er en forudsætning, at folkeskolen eller lignende er afsluttet, og at man ikke kan gå på andre ungdoms- eller voksenuddannelser.

Optagelse og pladser: Løbende optag, dog følger STU typisk skoleåret med start 1. august

Speciale: Visuel kommunikation herunder tegnsprog samt visue tilgang til undervisningen. Emnebaseret arbejde herunder temaer som udeliv, årets traditioner, madkundskab.

Beskrivelse af tilbud: Formålet med ungdomsuddannelsen er at sikre personlig udvikling og modning, læring, træning samt praktiske aktiviteter og oplevelser.

Et STU-forløb for unge med høretab på Center for Døvblindhed og Høretab (CDH) består af en række delelementer, som blandt andet vil være:

Personlig udvikling gennem kommunikation og aktiv deltagelse i sociale hverdagsrelationer.Det at være og gøre noget sammen med andre er, for os, det væsentlige.

Almendannende basisundervisning, herunder fagene dansk, regning, borger og samfund, engelsk, ikt og pc.

Arbejds- og beskæftigelsesundervisning ud fra den unges interesser, evner og kompetencer arrangeres der praktikophold i virksomheder og institutioner•

Boundervisning, så den unge bliver ”herre i eget hus”, der magter ”gæster”. Heri indgår undervisning, læring og træning om personlig frihed og ansvar, velvære, fritid, hygiejne, økonomi, kost, orden og organisering.

Præsentation og afprøvning af forskellige fritidsaktiviteter så den unge selvstændigt kan vælge og skabe livskvalitet individuelt og sammen med andre. Ekskursioner, kulturelle studieture og -rejser, STU-træf samt planlægning og gennemførelse af sociale arrangementer er en del af vores STU-undervisningstilbud.

Værkstedsundervisning i træningskøkken, træ- og cykelværksted, kreativt værksted og have

Erkendelse af egne muligheder og støttebehov så den unge bliver realistisk og afklaret om egne kompetencer, så han eller hun i voksenlivet kan gøre brug af støttefunktioner for at blive mest muligt selvstyrende.

Adresse

Undervisning og Behandling - CDH
Kollegievej 1
9000 Aalborg

Forstander

Carsten Johansen

Etableret

1952

Kontaktpersoner

Peter Veje Hangaard